69-årige Per Pallesen sagde ja til sin Vivian i påsken

De har kendt hinanden i over 39 år. Og nu er de endelig blevet hr. og fru Pallesen.

- Vi blev gift påskelørdag i Provence. Det var helt hemmeligt og kun for den nærmeste familie, fortæller det lykkelige par, som her til aften var i det helt store festskrud, da de gik i det Kongelige Teater til Årets Reumert uddeling.

- Ja det her er faktisk min brudekjole, smiler en meget lykkelig Vivian, som tidligere hed Dencker til efternavn.

Vivian har faktisk været Per Pallesens tandlæge i knap 40 år. Men da de begge pludselig var single for et par år siden, lod de kærligheden blomstre.

I efteråret var Per Pallesen så nede på knæ og fri til sit livs udkårne. Og allerede den gang røbede de, at de regnede med at blive gift i foråret.