Hollywood-stjernen har det dårligt med, at flere har set hende nøgen.

En 35-årig mand hackede sig ind på Scarlett Johanssons computer og stjal en række intime fotos af hende.

Tanken om, at flere har set hende nøgen, gør hende paranoid.

Det afslører superstjernen i det seneste nummer af Vogue.    

Den 35-årige mand har indrømmet at have hacket sig ind på omkring 50 kendissers computere. Udover Scarlett Johansson har også Mila Kunis og popstjernen Christina Aguilera haft ubudent besøg af hackeren.

Der falder dom i sagen i juli, og hackeren risikerer helt op til 60 års fængsel.



Og tanken om billederne bliver ved med at nage skuespilleren. De var oprindeligt taget til ære for Johanssons canadiske eks-mand, Ryan Reynolds. Især når hun er ude at spise bryder hun sig ikke om at tænke på, at så mange har set hende uden tøj.

Hun understreger dog, at hun ikke vil have, at folk skal have ondt af hende. Hun håndtere det hele ved at forsøge at lade være med at tænke den på den. 

- Jeg er holdt op med at læse sladderblade og artikler om mig selv, fortæller hun i interviewet i Vogue og tilføjer, at det har hjulpet hende at ignorere situationen. 



- Jeg har det bedre og føler mig langt mere kreativ nu, siger hun.