Carsten Werge vil i en række klummer i B. T. og på bt. dk berette om sine oplevelser som deltager på velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der hvert år cykler fra Danmark til Paris.
Så er der afgang! Ved ni-tiden i dag lyder startskuddet til den 10. udgave af Team Rynkebys cykeltur fra København til Paris, hvor mere end 400 gale mennesker bidrager med en uges pedaltramp med det overordnede formål at samle millioner af kroner ind til Børnecancerfonden.
Starten for mit holds vedkommende er henlagt til Rådhuspladsen i København.
Hvor der måske nok vil dukke en enkelt kammerat eller to op for at vinke farvel, men hvor jeg bestemt ikke forventer at se min faste tv-makker fra TV3 / Viasat, alias Per Frimann. Sagen er, at denne tidligere topprofessionelle fodboldspiller kunne have været med på turen til Paris.
Din cyklende klummeskriver havde gang i flere ihærdige overtalelsesforsøg, men mine talegaver rakte desværre ikke.
I første omgang dækkede Frimann sig ind under, at hans kone ikke mente, det var en god ide. Men siden opdagede jeg, at fru Frimann blot var blevet misbrugt som den dårlige undskyldning.
Sølle, ikke sandt? Så sølle, at jeg fremover vil titulere min i øvrigt herlige kollega som Per Frumann! Men nok om det...
Når man i dette sekund, et lille døgns tid før afgang, sidder og skriver, er det med en sitren i mellemgulvet tilsat en stribe spørgsmål: Kan jeg gennemføre? Styrter jeg? Hvordan ser min rumpe ud, når jeg flere dage i træk har tilbagelagt 200 km? Hvordan bliver det at køre både op og ned i bjergene? Ender vi med at ha' det sjovt, eller får udmattelsen os til at ryge i clinch? Snorker de, jeg skal sove sammen med, så jeg ikke får lukket et øje?
Store og små problemer vælter simpelthen rundt i knolden på mig, og jeg skal også gerne tilstå, at jeg de sidste dage hyppigt har tjekket vejrudsigterne for de områder, hvor ruten bringer os hen. For hvis der er noget, jeg ikke gider, så er det at cykle i styrtregn - og modvind.
Jeg har prøvet det på adskillige træningsture, og selv om man som hold kan give en smule læ til hinanden, så forsvinder både humøret og motivationen markant, når man drivvåd kæmper sig hen ad den ret så glatte asfalt.
Så kære Vorherre - godt vejr, tak!
Dét, der i denne forbindelse måske bekymrer mig allermest, er, at min gamle ven, TV2s vejrguru, Peter Tanev, der også er med på turen, har lovet mig, at vi får sol og medvind hele vejen til La France. Og vi ved jo desværre, at nutidens spåmænd, alias meteorologerne, konsekvent rammer forkert!
Men sker det også denne gang, vil jeg personligt sørge for, at Tanev sætter ny Rynkeby-rekord i antal punkteringer på en uge. Kære Peter, du skal vide, at min rummelige sadeltaske er pakket med sylespidse søm.
Det kræver nemlig sin mand at ligge i slipstrømmen af Tour de France-feltet, og min allestedsnærværende holdkaptajn, Kjeld, har netop knaldet en mail ud til Vandbærer-Werge: '
- Husk, du skal møde op til starten med pinligt nypudset cykel, står der med flammeskrift.
Så det må jeg hellere lige sørge for, at min kone får ordnet...
