Krise på boligmarkedet? Det kender revystjernen og skuespilleren Per Pallesen åbenbart ikke noget til. Han har nemlig netop solgt sin villa på Frederiksberg, og det med en milliongevinst.

Ejendommen blev sat til salg i november, hvor den blev udbudt til 9.995.000 kroner, og i februar valgte skuespilleren at sænke prisen med en halv million, skriver Bolig.dk. Og det har givet gevinst.

Den endelige salgsprisen er endnu ikke offentliggjort, men revystjernen har formentlig tjent godt på salget. Han købte nemlig luksusboligen i 1995 for kun 2.250.000 kroner. Så har han solgt boligen til den senest udbudte pris, så har han tjent hele 7.245.000 kroner på villaen.

Villaen, der ligger på Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg, er 245 kvadratmeter stor, og der er fritstående søljer i opholdsstuen i stueetagen. På førstesalen er der et stort repos med udgang til en altan, to store værelser, stort masterbedroom, luksusbadeværelse med indmuret liggebadekar. Og på villaens øverste sal finder man ikke mindst den 80 kvadratmeter store tagterrasse. 

Kvadratmeterprisen har været 38.755 kroner. 

De fleste husker nok Per Pallesen fra det musikalske flygelshow Pallesen Pilmark Show med makkeren Søren Pilmark fra 1984 eller som tjeneren Boldt i serien Matador. Privat lever den folkekære skuespiller sammen med sin kone, Vivian Dencker, som han blev gift med sidste år.