Den danske skuespiller Maria Erwolter, der er kendt fra TV2-serien "Kristian" og filmen "Pusher", taler nu ud om den Se og Hør-forside, der i sommer hængte hende ud som prostitueret.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Se og Hør bragte i juli måned historierne om Erwolter og beskrev skuespillerindens arbejde som prostitueret på et bordel i Helsingør.

Til ugebladet Femina fortæller Maria Erwolter, at dagen da Se og Hør ringede hende op, stadig rangerer som "én af de værste".

- Journalisten ringede en mandag og sagde, han var i gang med en historie om mig, fordi jeg var aktuel med TV2 Zuluserien ”Kristian”, var kendt fra ”Pusher” og kæreste med Laust Sonne fra D·A·D, og at de i øvrigt var i gang med at skrive en artikel om, at jeg var luder. SMASK! sagde det. For mig var det som at få et opkald om et dødsfald sammen med en spand koldt vand i ansigtet. Det var enormt syret og ubehageligt, lyder det ifølge skuespilleren til damebladet.

Ifølge Se og Hørs historie skulle Erwolter endda kalde sig Candy Delight på "bijobbet", men den tv-aktuelle skuespiller vil ikke forholde sig til, om historien har hold i virkeligheden.- Det har jeg helt bevidst valgt ikke at gøre i tæt samråd med Laust og en dygtig PR-kvinde. Det rager absolut ingen mennesker, lad dog folk tro, hvad de vil, jeg kan ikke gøre fra eller til alligevel, fortæller Maria Erwolter til Se og Hør.

Historiens indhold bestod bl.a. af billeder og videooptagelser.

Chefredaktør på Se & Hør, Kim Henningsen, holder efter Femina-historien fast i Erwolter-artiklernes grundlag og dokumentation.

- Der er ingen tvivl om, at der er 100 pct. dokumentation for den historie, siger chefredaktøren til Bt.dk.