Supermodellen Heidi Klum blev i januar separeret fra sin mand, sangeren Seal. Nu vil den smukke kvinde endegyldigt afslutte ægteskabet

I går kom det frem, at 39-årige Heidi Klum har søgt om skilsmisse fra den ti år ældre Seal, som hun har tre børn med.
Det skriver den amerikanske celebrity-hjemmeside tmz.com.

Den succesrige supermodel har begrundet skilsmissen med, at parret har 'uforenelige forskelle', hvilket er en gyldig grund til skilsmisse.
Allerede i januar kom det frem at kendisparret, efter næsten syv års ægteskab, var blevet separeret og ikke boede sammen.

Men nu vil Heidi Klum afslutte forholdet en gang for alle.

Så lykkelige var de

Det startede ellers så smukt for de to tidligere turtelduer. Heidi Klum blev i 2004 gravid med kæresten Flavio Briatore, som er administrerende direktør for Renault's Formel 1-hold. Den italienske forretningsmand har en fortid med flere forhold til forskellige supermodeller. Men forholdet holdt ikke længe.

I stedet trådte Seal ind på banen, og agerede fra start som far til Klums barn. Kort tid efter blev de gift, og fik tre biologiske børn, mens Seal tog sig af Klums første barn, som var det hans eget.

Hvert år fornyede parret deres bryllupsløfter til hinanden på deres bryllupsdag foran familie og venner. Også det er det slut med nu.

Heidi Klum har søgt om fælles forældremyndighed for hende og hendes nu kommende eksmand.