Fem, tre, to eller bare én. Så mange og forskellige stjerner kaster de rasende uenige anmelderne efter TV2’s nye dramasatsning Lærkevej, der havde premiere i aftes.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mest positiv overfor TV2’s nye dramasatsning ”Lærkevej” er så ubestridt Berlingske Tidendes anmelder Kristian Lindberg, som uddeler fem ud af seks mulige stjerner:- Det er længe siden, man har set en dansk TV- eller filmproduktion, hvis manuskript er så generøst oversået med små perler af replikker og dialoger.
- Hej eller Mojn eller hvad I nu siger herude, siger den overlegne københavner til en af Lærkevejens beboere, på trods af at han kun lige har maget sig over Valby Bakke. Figurerne er alle som en præcist optrukne og overordentligt velcastede fra Henrik Prip som den socialt udfordrede revisor til Anette Støvelbæk som hans forsømte lægekone, der har en trist affære med sin dildo. Begge er ligesom de øvrige figurer skildret med både sødsur syre og kærlig ærlighed, argumenterer Lindberg.
KLIK HER OG LÆS HVAD B.T.'s EGEN ANMELDER SKRIVER OM 'LÆRKEVEJ'
Politiken
I den stik modsatte ende raser Politikens Per Theil mod snart sagt de samme ting, som Lindberg hylder. I sin ét-hjertede anmeldelse konkluderer Theil:
- Fra drama til comedy. Vejen som mysterium, skæbne og komedie. Jeg kan godt se, hvor vi skal hen. TV2 har især skelet til den amerikanske successerie ”Desperate Housewives”!, der i onsdags på samme kanal nåede på på afsnit 102! Første afsnit af ”Lærkevej” er godt nok også desperat. Det må man medgive: utroværdigt, karikeret, skrevet og spillet som én stor kliché. Havde det så bare været en parodi. Det er jeg imidlertid – desperat – bange for, at det ikke er.
KLIK HER OG LÆS HVAD B.T.'s EGEN ANMELDER SKRIVER OM 'LÆRKEVEJ'
Information
Midt imellem de to anmelderpoler finder vi Informations Christian Monggaard. Han hæfter sig i særdeleshed ved seriens inspirationskilder, som ifølge Monggaard er flere:
- Det er ikke kun Desperate Housewives - selve Lærkevej er formet som Wisteria Lane i den amerikanske serie, og musikken lyder til forveksling som den derfra - som Lærkevejs skaber, manuskriptforfatteren Mette Heeno, har ladet sig inspirere af. Også David Lynchs Blue Velvet, Tim Burtons Edward Saksehånd og Joe Dantes The ‘burbs rinder én i hu - med satiriske skildringer af det pastelfarvede forstadshelvede - mens man ser på Lærkevejs i øvrigt flotte introsekvens og følger med i beboernes mere eller mindre aparte opførsel. Nu er der jo ikke noget galt i at lade sig inspirere af andre - især ikke af så vellykkede værker - og det er beundringsværdigt, at TV 2 tør forsøge sig med så vanskelig en genre som den sorthumoristiske dramakomedie. Men det er også farligt at lægge op til den slags sammenligninger, for Lærkevej er ikke lige så skarp eller præcis som forbillederne - hverken i dialogen, skuespillet eller instruktionen - og selv om der bestemt er morsomme replikker og øjeblikke i første afsnit, savner man mere bid og anarki og flere perversioner. Men det kan jo komme. Det er, som om skuespillerne prøver for hårdt på at være skæve og sjove, og det virker forceret og utroværdigt.
KLIK HER OG LÆS HVAD B.T.'s EGEN ANMELDER SKRIVER OM 'LÆRKEVEJ'
Jyllands-Posten
På samme spor ligger Henrik Lyding i Jyllands-Posten. Han uddeler tre stjerner med følgende svada:
- I 1960’erne hed de ”Støv På Hjernen”, i 1970’erne ”Huset På Christianshavn” – begge to foregik i en opgang – i 1980’erne var det ”Landsbyen” og i 1990’erne Morten Korch. Hver gang med et persongalleri, hvor psykologien synes savet ud i spånplade, hvor replikkerne som regel klang lettere kunstigt og hvor forsøget på humor ofte syntes mere anstrengt end morsomt. Her på Lærkevej gentager fortidens synder sig akkompagneret af et musiktapet præcis lige så upersonligt optimistisk som for 50 år siden.
KLIK HER OG LÆS HVAD B.T.'s EGEN ANMELDER SKRIVER OM 'LÆRKEVEJ'
Ekstra Bladet
Kirstine Krefeld ser potentiale i Lærkevejs persongalleri, men hun synes ikke, at manuskriptforfatteren tør- eller vil noget. I sin to-stjernede anmeldelse i Ekstra Bladet skriver Krefeld:
- Man kunne måske godt se gennem fingrene med, at historien er en anelse søgt og ufokuseret – takket være det potentielt interessante persongalleri. Men desværre er det som om, ’Lærkevej’ ikke tør gå linen ud i sin egen galskab eller absurditet. Nu kan alle jo ikke være Lars von Trier eller Frank Hvam og Casper Christensen, men øv! Så tør dog noget! Eller hvorfor ikke benytte lejligheden til for alvor at spidde ’danskheden’? Åh ja, og replikkerne… De så måske sjove ud på papiret, men hvad har instruktøren fået sine penge for? De fleste replikker falder til jorden en efter en, som bladene om efteråret. Visne og døde, klar til kompostering.
KLIK HER OG LÆS HVAD B.T.'s EGEN ANMELDER SKRIVER OM 'LÆRKEVEJ'
