Thomas Christiansen har længe været rygtet til Bayern München til rollen som assistent. Tirsdag formiddag kom han selv med en interessant bemærkning i sagen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dansk-spanieren Thomas Christiansen har længe været blandt kandidaterne som assistent for Joseph Guardiola i Bayern München, der tiltræder chefstillingen til sommer.

Tirsdag formiddag blev de rygter mere end brandvarme, da han fra Barcelonas lufthavn på sin Facebook-profil skrev, at han i dag starter på et nyt eventyr på flere forskellige sprog. Heriblandt tysk.

- Hoy empieza una nueva aventura!!! Heute fängt ein neues Abenteuer an!!! I dag starter jeg et nyt eventyr!!! Today I start a new adventure!!!Et par timer efter tikkede så følgende besked ud på de sociale medier:

- I properly sign a contract as second coach in the next 24 hours. I'll let you know!!! (Jeg underskriver med stor sandsynlighed en kontrakt som assistenttræner indenfor de næste 24 timer. Jeg giver lyd fra mig!!!, red).Thomas Christiansen kender i forvejen Pep Guardiola særdeles godt fra sin tid i Barcelona, hvor de var klubkammerater i 90'erne. Desuden kender han også Bundesligaen ret godt, da han spillede for både Hannover og Bochum.

I sæsonen 2002-2003 blev han den andenmest scorende i Bundesligaen med 20 fuldtræffere for Bochum.