Fuld af trættende hittepåsomhed er »Brudte favntag« ikke en af Almodovars bedste film.
'Brudte favntag' er en film om en film – blandt andet. For Pedro Almodovars nyeste kan ikke rigtigt beslutte sig for, hvilken slags film den vil være. Hovedpersonen, Harry Caine (Lluis Homar) hed engang noget andet, var filminstruktør og elskede Lena (Penelope Cruz i vidunderlige udklædninger). Hvordan han blev blind, og hvordan det gik med kærligheden afsløres i tilbageblik, der giver os fornøjelsen af Penelope Cruz som bly viol, callgirl, Audrey Hepburn og Marilyn Monroe. Hun er så smuk, at man skulle tro, det var løgn. Men bedste rolle har Blanca Portillo som filmmandens martrede assistent, der elsker ham vildt og evigt. 'Brudte favntag' er sær, pudsigt romantisk – og meget, meget melodramatisk. Den måde, der leges puslespil med handlingen, pirrer i begyndelsen – men bliver lidt efter lidt irriterende. Det er ikke spændende nok – man bliver træt af hittepåsomhederne og hemmelighedskræmmeriet. Væltes bagover Visuelt væltes man bagover – det er slik for øjnene! Skønheden dyrkes i hver sofapude, hvert gardin – men, selvfølgelig, mest i Penelope Cruz. Der er masser af rastløs energi og sprælsk gøren kærligt grin med filmmediet i 'Brudte favntag', der er mere chik end bevægende, og som snubler i sin egen ironi. Hele det pastelfarvede, lækre look trætter efterhånden og ender med at virke reklame-overdrevent labert og banalt på den banale måde.'Brudte favntag'. (Los Abrazos Rotos). Spansk. Instruktion Pedro Almodovar. Premiere over hele landet.
