Den prisvindende skuespiller Alex Rocco døde lørdag. Det skriver hans datter Jennifer Rocco sent lørdag aften på Facebook.
Her ses han som Moe Greene i Godfather.
Alexander Federico Petricone, som er hans fulde navn, fik sit store gennembrud i den første Godfather-film i 1972. Her spillede han den jødiske gangster og kasino-mogul Moe Greene, der hjælper New York-gangsterne med at investere i kasinoer i Las Vegas.
Størst anerkendelse fik han for sin rolle i komedieserien The Famous Teddy Z. Hans birolle i serien indbragte ham en Emmy for bedste birolle i en komedieserie.
Alex Rocco var aktiv i film helt frem til sin død. Den seneste spillefilm han var med i, var den animerede Batman: Year One. Han nåede også at indspille en film, The Other, som endnu ikke er udgivet.
Hans seneste medvirken i tv-serier var i år, hvor han var med i et afsnit af serien 'Maron'.
Alex Rocco efterlader sig to børn. Hans adoptivsøn Marc Rocco døde i 2009
Alex Rocco blev 79 år gammel.