DR1´s depressionskomedie, der vendte tilbage til skærmen søndag aften, bliver sablet ned af avisanmelderne, men 1,479.000 seere er vilde med 'Lykke' og giver tv-serien topkarakter.

- Det er hverken første eller sidste gang, der ikke er overensstemmelse mellem anmeldere og publikum. Jeg fornemmer, at vi er kommet godt fra start og noterer mig, at der er 1,5 millioner, der godt kan lide, hvad de ser, kommer det lakonisk fra manden, der er ansvarlig for DR´s depressionskomedie 'Lykke', producent Christian Rank.

Han mener, grunden til de nedadvendte tommelfingre skyldes, at DR har villet prøve noget nyt ved at lægge en komedie, hvor der traditionelt sendes 'tunge' dramaserier som 'Borgen' og 'Forbrydelsen'.

LÆS OGSÅ:


LÆS OGSÅ:


-Lykke er et forsøg på at lave en moderne folkekomedie, og komedier har altid haft det svært hos anmelderne. De bliver kun målt på, om det er sjovt eller ikke sjovt. 'Lykke' er en tv-serie, der er svært at få greb om, fordi den så at sige har et ben i hver lejr, og jeg noterer mig, at anmelderne møder den med paraderne oppe og en lyst til IKKE at kunne lide den, tilføjer Christian Rank og giver et eksempel:

- Når Paprika Steen, der er en af vores største komedienner, bliver kritiseret for ikke at være realistisk, må jeg understrege, at det sandelig heller aldrig har været målsætningen!

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:


For os er det vigtigste, at vi har et publikum, der godt kan lide os, og ser ud til at have ventet på, at 'Lykke' kom tilbage, så jeg tror meget på, at vi har fået godt fat fra starten.- siger Christian Rank og oplyser, at da første sæson af 'Lykke' sluttede, lå seertallet på 1,430.000 seere.