Året er så småt ved at rinde ud, og som altid udgiver Google lister over de ting, vi danskere har været mest nysgerrige på.

Og noget kunne tyde på, at vi enten glemmer opskriften eller måske har brug for ny inspiration, når der skal laves et Rasmus Klump-værdigt pandekagetårn, for pandekager ligger helt i top over de opskrifter, danskerne har googlet mest i år.

Her får du de 10 mest googlede retter - og lækre opskrifter på dem:

1. Pandekager

Foto: Iris
Vis mere

Pandekager er et sikkert hit i alle hjem. Måske derfor topper de flade kager listen, når der skal kokkereres.

Der findes et hav af opskrifter på pandekager, der enten laves på vand, mælk eller øl.

Øverst i artiklen kan du se foodtv's opskrift på pandekager, der blandt andet indeholder smeltet smør i dejen.

2. Lasagne

Foto: Iris
Vis mere

La-la-la-sagne - retten med sin egen melodi - kan også laves i en masse afskygninger, og den sikrer med garanti middagsro ved ethvert bord.

Fik du lige lyst til lasagne i aften? Så prøv med denne opskrift.

3. Chokoladekage

Foto: Iris
Vis mere

Står du øverst på kagelisten? Har dit barn fødselsdag? Er du bare lækkersulten?

Der findes nærmest ikke en lejlighed, hvor en hjemmelavet chokoladekage ikke passer ind. Og med denne opskrift, der er noget nær verdens nemmeste at lave, så kan det da ikke blive bedre.

4. Tærte

Foto: Iris
Vis mere

Den fjerdemest googlede ret, tærte, kan laves i mange afskygninger. Den kan både bruges som en middagsret med eksempelvis broccoli, æg og bacon, men den kan også laves i en dessert-version som denne franske æbletærte.

5. Cheesecake

Foto: Iris
Vis mere

Denne amerikanske dessert har for alvor gjort sit indtog i Danmark, og det er derfor ikke så mærkeligt, at den har nuppet listens 5. plads.

Her er en lidt mere frisk udgave af den klassiske opskrift. Hemmeligheden er lidt italiensk mascarpone...

6. Dhal

Foto: Iris
Vis mere

Måske lidt overraskende har denne dejligt, krydrede linseret sneget sig ind på en flot 6. plads.

Retten spises traditionelt med fladbrød, som på billedet, eller med en omgang ris til.

7. Ingefærshot

Foto: Iris
Vis mere

Er forkølelsen ved at snige sig ind på dig? Fortvivl ej: Du kan give din krop et ordentligt vitaminboost med et ingefærshot.

Ingefærshots kan være ret dyre at købe ude i byen, derfor kan du spare en del ved at lave det selv. Fx med æblejuice, honning og citron.

8. Boller i karry

Foto: Foodtv
Vis mere

Boller i karry er også en fast del af den ugentlige menu i mange danske hjem. Derfor er det heller ikke så underligt, at den også er med i top ti over de mest googlede retter.

Boller i karry kan også laves i flere versioner, men her får du opskriften på en omgang lavet på kokosmælk.

9. Lagkage

Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Lagkage er en fast del af det danske fødselsdagsbord, og vi er helt sikre på, at I i jeres familie har jeres helt egen udgave.

Der er oftest en form for frugtfyld i lagkagen og en masse flødeskum uden på.

10. Cookies

Foto: Iris
Vis mere

Cookies er super lækre, og så er de også nemme at bage mange af.

Hvis du vil forkæle dig selv og familien, vil vi anbefale dig at prøve denne opskrift.