Så slemt var det i nat!

Ny kulderekord: Koldeste februardag i 26 år

Sne og kulde over Danmark

Bellevue i Danmark. (Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

Hundehamrende koldt - faktisk den koldeste februardag i 26 år

Her til morgen er Sønderjylland vågnet op til 20 graders frost. Der har hverken været vind eller skyer, så varmen er drønet lige ud i verdensrummet. I Skydstrup rundede temperaturen -20,2 grader for at være præcis. Og det er ifølge TV2 Vejret den koldeste februartemperatur i 26 år.

Hovedstadsområdet har 'kun' haft 10-15 graders frost, men på grund af den lette vind, har de morgenfriske følt det som 20-25 graders frost.

Hårdest ramt er fortsat Bornholm, hvor det både sner og føles som 25-30 graders frost.

Det vil fortsat føles koldt i løbet af dagen, men temperaturerne stiger langsomt de fleste steder i løbet af dagen.

Vagthavende meteorolog Steen Rasmussen fra DMI forventer 5-10 graders frost. Til gengæld vil de fleste af os opleve klar blå himmel og masser af sol.

Der vil efterhånden komme flere skyer i løbet af det næste døgn, men den strenge frost vil fortsætte.

Steen Rasmussen forventer dog, at dagtemperaturerne vil komme op over eller lige i nærheden af frysepunktet i slutningen af den kommende uge.

Så koldt har det været!

Skrydstrup: -20,2°
Horsens: -19,8°
Karup: -19,4°
St. Jyndevad: -18,6°
Esbjerg: -18,1°
Aarhus: -17,9°
Billund: -17,9°
Isenvad: -17,3°
Årslev: -15,9°
Roskilde: -15,1°

Kilde: DMI, TV2 Vejret

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: