»Jeg blev selv kaldt prinsesse af mine forældre, da jeg var lille, og jeg har ingen fine fornemmelser. Det er vi mange, der er blevet. Jeg har kaldt begge mine drenge for røver og bandit, men forventer ikke, at de kommer til at ruske tremmer af den grund.«
Hannah Kirstine Riisberg, Facebook d. 11. august
Vi lever i en prinsessetidsalder. Enhver legetøjs- og børnebutik med respekt for sig selv har prinsessekroner og lyserøde tylskørter til salg. Disneys prinsessefilm »Frost« nyder stadig massiv succes hos de danske småpiger og rundt omkring i de danske hjem kigger forældre kærligt på deres døtre og titulerer dem med en rang, der ellers har været forbeholdt kongehuset: »Prinsesse«.
I de seneste dages offentlige debat om, hvorvidt det er OK at kalde sin datter for prinsesse, har flere forældre også insisteret på retten. Nej, det går ikke ud over opdragelsen, lød det. Debatten er opstået på baggrund en klumme i ALT for damerne, hvor skribenten Michael Robak skriver, at det er en udbredt uskik at gøre små piger til noget sart og skabagtigt.
Når kønsforsker Karen Sjørup fra RUC hører ordet prinsesse, tænker hun straks på den der fire-årige lille sky af lyserødt tyl. Et billede hun helst ikke vil have i hovedet.
»Det er ikke ligegyldigt, hvad vi kalder vores børn. Jeg mener, at man sætter pigerne ind i en rædsom skabelon. De bliver krukkede af det og forventer, at omverdenen behandler dem som prinsesser. Det gør dem helt ærligt ret irriterende at være sammen med. På et tidspunkt går det heldigvis af dem, fordi de opdager i skolen, at de ikke har eneret til prinsesserollen ligesom derhjemme.«
Børn skal beundres
Prinsesserollen ser hun som en forlængelse af nutidens overordnede børneprojekt. Hvor det handler for små børn ikke kun om at blive set. De skal beundres.
»Det har aldrig været så slemt med det prinsessevæsen som nu. Det er et overskudsfænomen, hvor man kan få prinsessekjoler ret billigt. Som forælder kan man så forsøge at give børnene andre værdier, men det kan være svært, hvis andre forældre stordyrker det. Og hvor er drengene henne i det der? Man hører ikke om voldsomt mange drenge, der bliver kaldt for prinser. Forældre skal være varsomme med at sætte en konkurrence om udseende i børn så tidligt. Jeg synes personligt, at det er skadeligt, og at man som forælder bør nedtone det.«
Karen Sjørup synes ikke, at man tillægger en pige særlige egenskaber ved at kalde hende for en prinsesse. For det er netop lige det: En prinsesse har i hendes øjne ikke nogen egenskaber.
»Det handler om at se godt ud og være smuk med langt hår og tynd talje. Det, man sætter i gang hos pigerne, er, at de kun skal beundres for deres ydre, og at hele verden skal hvirvle om dem.«
Hvis man kalder sin dreng for Basse, bliver han så et stykke wienerbrød? Nej, det gør han selvfølgelig ikke. Familieekspert Charlotte Højlund mener ikke, at det er kælenavnet, det handler om. Det er opdragelsen.
»Folk må kalde deres børn for hvad de vil. Ord skaber ikke på den måde virkelighed. Men mange opdrager deres børn på en måde i dag, hvor de indgyder børnene en selvopfattelse om at være noget pokkers specielt. Det er opdragelsen, forældrene skal kigge på. Om kælenavnene er et udtryk for noget, der ligger som en særlig værdi i ens opdragelse,« siger hun.
Prinsessetidsalderen er ikke et udtryk for en udvikling. I familieekspertens øjne er det snarere et tegn på, at vi er vendt tilbage til noget, vi ellers har brugt mange år på at gøre op med:
»Børnenes univers er blevet langt mere kønsopdelt med lyserødt til pigerne og blåt til drengene. Det er blevet mere kønnet med eksempelvis tøsedage og heltedage i børnehaven. Vi er underligt nok blevet mere gammeldags i vores kønsopfattelse af børnene. Børn i dag har en meget stærk opfattelse af, hvad en rigtig dreng og pige er.«
