Den 34-årige folketingspolitiker Jeppe Kofod forsøgte at skjule sine seksuelle ekskapader med en kun 15-årig pige, men blev set af andre deltagere på DSU-træffet i Esbjerg.

DEBAT: HVAD MENER DU OM JEPPE KOFODS FORHOLD?

Oplysningerne kommer fra formanden fra DSU, Jacob Bjerregaard, der selv var deltager på det fire-dages påsketræf på Esbjerg Højskole, hvor hver kursusdag bliver sluttet af med en fest.

Det var ved en sådan fest fredag aften, at Jeppe Kofod havde sex med den 15-årige pige, der var blandt de 150 deltagere i DSU-træffet.

- Der var nogen, der så det og kontaktede mig. Jeg snakkede herefter med pigen, og vi blev enige om, at vi var nødt til at kontakte hendes forældre, siger Jacob Bjerregaard til B.T.

Hvem der så hvad vil han dog ikke nærmere ind på.

- Nogen har set noget, som jeg var nødt til at reagere på, siger han.

Jeppe Kofod var inviteret som gæsteoplægsholder fredag på påskekursus-træffet i DSU og festede med de unge DSU'ere ved den efterfølgende fest. Det var ved denne fest, at han mødte den kun 15-årige pige som han senere havde sex med.

Læs hele historien i onsdagens B.T.