Den verdensberømte dansk/amerikanske skuespiller Viggo Mortensen, der netop nu har en succes-rolle i en film om den russiske mafia, havde i sommer sin søn med, da han besøgte fristaden Christiania.

Det fortæller han i et interview med Nyhedsavisen. Og grunden til, at hans 19-årige søn Henry skulle se Christiania var, at den kendte skuespiller som ung kom en hel del i Fristaden i 70’erne.

-Jeg viste ham rundt, og fortalte om alle de gode ting der foregår, fortæller han til avisen.

Viggo Mortensen er selv forundret over, at man nu vil ”normalisere” Fristaden.

-Jeg mener, der sker flere gode ting end dårlige derude. Og jeg håber, at jeg også når den tid kommer vil få mulighed for at vise mine børnebørn Christiania.

Til Nyhedsavisen fortæller Viggo Mortensen, at han tror de ansvarlige i København har lært noget af, hvordan man har mishandlet Ungdomshuset gennem årene. Og derfor ikke tror, at Fristaden forsvinder.