Brøndbys Thomas Rasmussen sagde efter kampen mod AC Horsens, at det er de folk, der er i klubben i øjeblikket, der skal få de blå-gule ud af krisen.

- Der er ingen her, der skal smides ud, sagde Thomas Rasmussen til TV3s Onside efter nederlaget på 2-4 som svar på et spørgsmål om, hvorvidt der skulle en trænerfyring til eller måske skiftes ud blandt ud blandt spillerne.

- Vi må bare klø på og blive ved på træningsbanerne og til kamp. Vi skal blive ved med at kæmpe. På et eller andet tidspunkt lykkes det vel, sagde Thomas Rasmussen som svar på, hvad der skal til for at få klubben på vinderkurs.

- Jeg har det ad h...... til lige nu. Det er helt utroligt, at det kan blive ved, og at vi kunne tabe denne her. Men AC Horsens står godt på banen, og vi er ikke skarpe nok, sagde Thomas Rasmussen.