TV2-serien 'Store drømme' skulle have genrejst skuespilleren Rudi Køhnke. Nu er han gået helt ned med flaget

Rygter om alkohol, stoffer og misbrug. Skuespilleren Rudi Køhnke har kæmpet mod historierne, og endelig var der lys forude. En hovedrolle i ny TV2-serie. Men pludselig tog dæmonerne over igen – Rudi mistede rollen, og nu er han gået ned med en depression, skriver B.T. mandag.

31-årige Rudi Køhnke er røget ud af TV2s nye serie 'Store drømme', som lige nu optages, og som har premiere til efteråret.

Ifølge Rudi Køhnke selv er det rygter om hans forhold til alkohol og stoffer, der nu koster ham rollen i 'Store drømme.' TV2s officielle forklaring er, at han stopper af 'personlige årsager'.

Læs mere nedenfor

Rygter har givet depression
-Der har været rygter om, at jeg var både alkoholiker, og at jeg tog narko. Det er derfor, jeg har fået den her depression. Det er det samme som før, siger Rudi Køhnke – og afviser at rygterne har noget på sig.

-Det kom som fra en solklar himmel. Som en sort sky. Jeg gik fuldstændig ned. Blev angst og fik en depression, forklarer Rudi Køhnke.

I 2005 spillede han gangster i den prisbelønnede 'Nordkraft' med bl.a. Thure Lindhardt, som i dag er Hollywood-stjerne. Kort tid efter, i 2006, fik Køhnke hovedrollen i komedien 'Fidibus'. Karrieren havde fået fart på, og der var blitzlys omkring den unge stjerne, hver gang han betrådte den røde løber.

I 2007 blev han udråbt til 'Årets mand' af magasinet 'Bazar'. Succesen syntes fuldendt for den dengang 29-årige Ballerup-knægt. Men pludselig slog det klik, og i vinteren 2008 startede kokain-rygterne med at florere

'Store drømme', som Rudi Køhnke nu er røget ud af, er en af TV2s store satsninger inden for familieunderholdning i 2009.

Køb B.T. i dag og læs det store interview med Rudi Køhnke