Økologi, friske grøntsager og masser af søvn. Listen er lang, hvis man drømmer om at være den perfekte familie. I stedet for en guldmedalje ender en masse forældre med en dårlig samvittighed.

Det er nemlig de færreste, der kan leve op til de forventninger, der er til den sunde familie anno 2011, når der både skal passes karriere, børn, parforhold og venskaber. Den slags problemer kender lægen Annebeth Rosenvinge fra Aftenshowet alt til.

- Det er umuligt at implementere alle de idealer. Det ender som regel i dårlig samvittighed, hvor forældrene bebrejder sig selv, at de ikke serverer økologiske speltboller og friske grøntsager, siger Annebeth Rosenvinge, der for nylig har udgivet bogen ‘Hold familien sund’

Med PLUS får du:

Sådan holder du din familie sund:
- Kost
- Fysik
- Mentalt
- Få mere tid

Tjek om din familie er sund.

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Slank uden at sulte: Smid 4 kilo med proteinkuren

- Stor test: For lidt næring i babymad

- 24 siders pdf-guide: Sådan bliver du sund og slank



Det er de færreste, der kan leve op til de forventninger, der er til den sunde familie anno 2011, når der både skal passes karriere, børn, parforhold og venskaber. Den slags problemer kender lægen Annebeth Rosenvinge fra Aftenshowet alt til.

Hun har for nylig udgivet bogen ‘Hold familien sund’. Her følger en række gode råd til, hvad du kan gøre.

Mentalt

Drop vanedyret

Rigtig mange kører konstant på autopilot med rutiner og følelser. De glemmer derfor at mærke efter i nu’et. Slå autopiloten fra og lyt til din krop. Er du målrettet til stede i de ting du gør, vil du samtidig få mere tid i din hverdag. Det er effektivt.

Husk din søvn

Selv om det kniber med timer i døgnet, og selvom det er sundt at stå den time tidligere op for at smøre den sunde madpakke eller løbe en tur, så gå aldrig på kompromis med søvnen. Besparelser på søvnen koster dyrt på energi, sundhed og velvære både mentalt og fysik.

Drop dårlig samvittighed

Det nytter alligevel ikke noget at bekymre sig om ting, du ikke kan ændre.

Fysisk

Lev, leg og le

Motion behøver ikke være kedeligt, og det kan sagtens udføres med familien. I stedet for at have familietid foran fjernsynet, så leg med ungerne. Fangeleg, fodbold, hop i elastik og sjipning tæller altsammen i motionsregnskabet. Det har desuden den ekstra bonus, at der vil komme en masse smil og glæde, og du vil kunne mærke, du lever.

30 minutter om dagen

Motion er den bedste forebyggelse mod livsstilssygdomme som kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, samt blodtryk, knogleskørhed, stress og mange flere.

Vær aktiv med familien

Husk at alt form for motion gælder, herunder sex med din partner, fodbold med ungerne og hundens luftetur.

Motioner med maden

Hjemmelavet mad er bare sundere end pizza. Du forbrænder nemlig også mere, når du laver maden. 45 kalorier går der på at vente på pizzabudet, mens du forbrænder 225 kalorier, når du laver mad.

Gå mere

Har du en tætpakket kalender, hvor du må vælge mellem motion eller vennerne? Så må du kombinere. Tag hunden med ud, når du alligevel skal mødes med vennerne. Gå en tur i stedet for at sidde på en café. Tag evt en kaffe med. Vil du spare ekstra mange kalorier, så lav selv kaffen i en to go kop, så undgår du kalorierne fra cafeernes sukker, sirup og sødmælk.

Sig ok til skærmtid

Ungerne elsker skærmen, hvad end det er gameboy, computer eller tv-skærmen. Det er både sundt og vigtigt at få dem ud af sofaen og væk fra skærmen. Alligevel kan skærmen gavne. Smid en zumba-dvd i afspilleren og dans med ungerne i stuen. Eller invester i nogle motionsspil til spillekonsollen, så spilletiden foran skærmen foregår, hvor man bruger hele kroppen.

Tid

Få mere tid

Find tidsrøverne. Drop f.eks. surfing på nettet eller en time i sofaen og få langt flere timer i din uge. Du kan også skære en dag af din ferie, så du får mere tid i hjemmet.

Planlæg indkøb

Du sparer både tid, penge og kalorier ved at planlægge dine indkøb og nøjes med at handle ind en gang om ugen. Invester i stedet pengene i at købe tid i din hverdag ved f.eks. at betale dig fra rengøring.

Kost

Styr på morgenmaden

Føler du dig som en dårlig forælder, hvis ungerne ikke spiser morgenmad? Drop det. Sørg i stedet for at give dem morgenmaden med, så de har noget at spise, når de bliver sultne. Det samme gælder resten af familien. På den måde undgår man usunde snacks om formiddagen.

Øko er ikke altid bedre

Rækker økonomien eller tiden ikke til at få handlet ind i specialbutikker eller fylde køkkenskabene med øko-mærkede madvarer. Så fortvivl ikke. Mange lader sig forblinde af øko-mærket og tror, at posen med øko-slik er sundt. Det er det ikke, bare fordi det er økologisk.

Hurtige løsninger

Ikke alt mad behøver at blive lavet fra bunden. Frosne grøntsager er helt fine, og man kan sagtens tillade sig at servere færdiretter i ny og næ. Bare sørg for at vælge dem med flest grøntsager og et fedtindhold på maks 5 pct. per 100 gram.

Fast food er ok

Mange tror, at den hjemmelavede aftensmad partout er sund, men en hjemmelavet oksesteg med kartofler og bearnaise er faktisk lige så usundt som et MacDonalds meal med burger og pommes frites. Fast food er ikke bandlyst. Det handler bare om at vælge det rigtige. Sandwich uden mayonaisse og smør er en sund og let løsning, og i de større byer er der masser af steder, der serverer sunde retter.

Giv plads til sodavand og slik

Skærer man det helt væk, bruger man unødig tid og energi på at tænke på det, og på et tidspunkt ender man med at give efter i et orgie. Sluk altid tørsten i vand i stedet for sodavand, men når man så gør plads til slik eller sodavand, så kræs om det ved f.eks. at drikke et glas med isterninger og sugerør.

Sukker er ikke fjenden

Accepter din sukkertrang - den ligger i generne. Få en smule sukker i ny og næ, så man ikke ender med at gå sukkeramok med en pakke flødeboller. Sørg derfor for en anelse sukker i kosten hver dag. Gerne det naturlige af slagsen fra frugt.

Spis sammen en gang om dagen

Familietid er kvalitetstid. Og det er dig, der giver de sunde vaner videre til dine børn. Sid sammen mindst en gang om dagen og spis.