Samtykkeloven er op til diskussion igen, efter at retsudvalget onsdag afholdt en høring om loven og dens konsekvenser.
Det er dog indtil videre kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der har meldt sig villige til at evaluere Samtykkeloven. Måske skyldes modviljen hos de andre partier, at det var et enigt folketing, der vedtog den tilbage i 2020.
Der er yderligere det problem, at samtykkeloven er en slags feministisk kronjuvel. Den blev indført, imens MeToo rullede, og derfor kom der fokus på de retssager, hvor retten ikke troede på kvinder, der hævdede at være blevet voldtaget.
Før samtykkeloven skulle det nemlig bevises, at voldtægten var sket med tvang, eller hvor kvinden ikke var fysisk i stand til at gøre modstand. Det var et problem for de mange kvinder, der reagerer ved at stivne eller fryse.
Med samtykkeloven blev det i stedet ulovligt at have samleje med en, der ikke har givet samtykke. Her i 2024 står det klart, at Samtykkeloven har medført helt nye problemer.
Alene det første år steg antallet af anmeldelser med 50 procent. Særligt er der flere sager, hvor de eneste beviser er vidneforklaringer fra de to, der har haft samleje. Det ender i ord mod ord, og her peger eksempelvis debattør og MeToo-kritiker Marianne Stidsen på, at systemet næsten altid finder kvinden mest troværdig.
Det viser de mange eksempler på absurde samtykkedomme. Tidligere har Weekendavisen gjort et stort stykke arbejde med at afdække absurde samtykkesager, hvor kvinder med falske anklager har haft held til at ødelægge unge mænds liv.
Alligevel har der ikke været stor interesse fra andre medier i at dække samtykkelovens konsekvenser.
Hvis en lov havde ramt en gruppe unge kvinder på lignende vis, ville det have fremkaldt et ramaskrig. Den eneste forklaring, jeg kan komme på, er, at de anklagede har det forkerte køn.
Jeg forudser dog, at samtykkeloven bliver lavet om før eller siden. Hvis man hører torsdagens udgave af Borgerlig Tabloid, er det tydeligt, at loven fungerer for dårligt til, at retssystemet kan leve med det i længden.
Spørgsmålet er, hvor mange unge mænd, der skal have deres liv ødelagt, før det sker. Samtlige borgerlige partier burde insistere på en evaluering nu. De, der så gerne besynger retsstatens fortræffeligheder, har nu en chance for at kæmpe for den.
Astrid Johanne Høg
Denne leder blev skrevet i en fælles samtale i slutningen af torsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.
Podcast