Fransk politi har tidligt fredag morgen skudt en mand ved en synagoge.

Det skriver lokale franske medier som Le Figaro

Dramaet udspillede sig i byen Rouen i Normandiet. 

Det var omkring klokken 06.45, at det lokale politi kom frem til synagogen, hvor der var røgudvikling. 

Ildpåsætteren skulle herefter være kommet ud af synagogen med en kniv og en jernstang og være styrtet mod politiet, der så sig nødsaget til at skyde ham. 

Manden er senere afgået ved døden. 

Borgmester i Rouen, Nicolas Mayer-Rossignol, skriver på X, at hele byen er i chok. 

Branden skulle nu være under kontrol.

Hvem gerningsmanden er, og hvad hans motiv præcist var, er stadig uafklaret. Ifølge lokale medier havde manden ingen papirer på sig, som kunne afklare, hvem han er. 

Opdateres...