Når der er gået et par dage, vil jeg formentlig kun kunne huske to numre.
Årets Cirkusrevy er visuelt virkelig flot, og selvfølgelig bliver man i godt humør af en tur på Bakken, men årets revy halter også på flere punkter. Særligt Silas Holst bliver slet ikke brugt optimalt.
Vi befinder os i 'år to' efter Lisbet Dahls afsked med Cirkusrevyen.
Sidste års 'foryngelse' blev en kæmpe succes, men det tror jeg, de får svært ved at følge lige så stærkt op på i år.
Lad os starte med det positive.
Som nævnt er Cirkusrevyen 2024 virkelig, virkelig flot.
Storskærmen bagerst i scenerummet bruges hele tiden kreativt, og de indlagte dansenumre, som ellers ofte kan føles som kedeligt fyld, er fascinerende bygget op.
Ikke mindst i anden del af showet, hvor en danser 'danser' sammen med en sort hvid grafik a la den svenske Måns Zelmerlöws vandt Eurovision med i 2015.
Der er også et par sjove sketches med Silas Holst som frustreret pizzamand, Henrik Lykkegaard som en vellignende Magnus Heunicke samt et fedt popnummer om kvinders værnepligt.
Men så er der ind imellem også langt mellem snapsene, hvor det oftest henfalder til 'tøhø'-humor og halvfærdige ideer.
For eksempel får man slet ikke udnyttet Silas Holst godt nok.
Debutanten er mest af alt kendt for sin tid i 'Vild med dans', men det bliver kun hurtigt nævnt i starten af Merete Mærkedahl.
Sidste år hittede sidstnævnte netop med en selvironisk 'Badehotellet'-sketch overfor Bodil Jørgensen, og her havde det været oplagt, at man i år lavede sjov med Silas Holsts' danseimage.
Retfærdigvis skal det nævnes, at de laver sjov med hans musicalkarriere, og får Niels Olsen sjovt op i det røde felt over, at Silas Holst nu også skal spille Niels Olsen i 'Niels Olsen – the musical' – men her misser de den oplagte joke at klæde Silas Holst ud som Niels Olsen!
Der er heller ikke rigtig bid i de politiske indslag.
Merete Mærkedahl synger en lidt kedelig sang som Mette Frederiksen om, at danskerne er besværlige at styre, Silas Holsts parodi på Alex Vanopslagh kommer aldrig rigtig ud over scenekanten, og så er det ved at blive lidt for stor en kliché at have et indslag med Joe Biden og Donald Trump, der synger om at være gamle.
Det virker også som lidt for billig en joke at lade Merete Mærkedahl have en karakter med tourettes, så vi kan grine af alle hendes uskyldige bandeord, ligesom det bliver lidt for 'boomer'-humoristisk, når Pernille Schrøder leger en 'prepper'-blogger med hovedet ind i en filmende telefon.
Men okay!
Der er som nævnt to numre, der i hvert fald er halvdelen af turen værd.
Det ene er en herlig kongehus-sketch, hvor kongeparret, deres børn og Mette Frederiksen og Lars Løkke er samlet på Christiansborg før den store balkon-scene tilbage i januar.
Her brillerer Silas Holst som en vred dronning Mary, men også Niels Ellegaard gør en god figur som en forvirret kong Frederik, der ikke helt har styr på sit nye kongeord.
Revyens andet højdepunkt – og faktisk det bedste af det hele – er første dels store afslutningsnummer, hvor alle involverede synger om deres kærlighed til airfryeren.
Klædt ud som forskellige madvarer gakker de totalt ud og synger et medley af kendte pophits, hvor de indsætter 'airfryer' i teksten – eksempel: 'Fry me to the moon' og 'Fry on the wings of love'.
Genialt!
Jeg er født i slutningen af 1980erne og har altid forbundet Cirkusrevyen som noget mine forældre og bedsteforældre fandt morsomt, mens jeg selv lidt er gået til og fra.
I år går jeg mest fra – og hvor jeg altså ikke tror, de får nye generationer på krogen med dette års revy, skal kernepublikummet nok få en hyggelig aften.