Det var ikke bare efterlønnen, som vi har kendt den, vi sagde farvel til, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kom ud fra forhandlingslokalet i Finansministeriet sammen med Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, og den radikale leder, Margrethe Vestager, 13. maj.

Af Andreas Karker
Vi sagde også farvel til blokpolitikken, til kontraktpolitikken og til Kjærsgaard-æraen i dansk politik. TROR DU, AT PIA KJÆRSGAARD-ÆRAEN ER SLUT? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN Den farce, der efterfølgende har udspillet sig om Dansk Folkepartis pris for at gå med til at forringe efterlønnen – grænsebevogtningen – illustrerer meget godt, hvilken overgangsperiode, vi er i. Grunden til, at sagen om grænsekontrollen blev et kæmpe problem, gjorde os til grin i udlandet og nærmest skabte en international krise, var ikke så meget den stikprøvekontrol, som skal indføres, men det forhold, VK-regeringen har fået til Dansk Folkeparti. Det er blevet en vane, at regeringen kaster nogle lunser til Dansk Folkeparti, og at DF samtidig får lov til uantastet at prale af lunserne, som om de har sat kæmpe aftryk på aftalerne. Men lige i denne sag gik det galt. For det første deltager udenlandske journalister ikke i den komedie, regeringen og DF opfører, og for det andet har V, K og DF ikke længere flertal. Der skal forhandles med andre partier, og alene det faktum, at Margrethe Vestager blev siddende i Finansministeriet og forhandlede videre, var nærmest nok til at få nationen til at gå i chok. Vi har vænnet os til, at finansministeren kommer ud ad glasdøren sammen med Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, og at Thulesen Dahl har en kæmpe mappe under armen fyldt med små gule ’post it’-sedler for at illustrere, hvor utroligt grundig DFs påvirkning af den endelige aftale har været. Men den tid er forbi. Og det behøver man overhovedet ikke gå i chok over, snarere tværtimod. Poul Schlüter (K) og Poul Nyrup Rasmussen (S) og deres finansminstre måtte også forhandle med forskellige parter for at få deres aftaler på plads. Man talte om kludetæppeforlig, og det var helt normalt. Men alt det ændrede sig med det folketing, vælgerne sammensatte 20. november 2001, som gav absolut flertal til V, K og DF. Det var ikke Anders Fogh Rasmussens plan, at det skulle gå sådan. Han havde planlagt en firkløverregering bestående af V, K, CD og de Kristelige, og var det blevet til noget, havde der ikke stået udlændingestramninger øverst på dagsordenen. Men det var der ikke mandater til. Da Fogh ringede til Pia Kjærsgaard efter valget, bad hun om, at han nøjedes med en V-regering. Hun kunne ikke holde de Konservative ud. Det kunne hun nu ikke få lov at bestemme. Men kortene var lagt til de næste ti år, hvor Venstre og Konservative blot skulle blive enige med DF, og de årlige finanslovsforhandlinger efterhånden ikke var til at se forskel på. Og de foregik uhyre smertefrit: Thor Pedersen og Kristian Thulesen Dahl var også som regel blevet enige om det meste på tomandshånd, inden forhandlingerne begyndte. Anders Fogh Rasmussen gav Pia Kjærsgaard et varmt knus, da de 5. april 2009 havde deres sidste samtale, inden han forlod statsministerposten. Det skulle også bare mangle. De to fandt i høj grad en melodi, de kunne spille sammen. I bogen ’Pia K.’ af Elisabet Svane giver Fogh en karakteristik af Pia Kjærsgaard: -Jeg synes godt, man kan sige, hun har skabt en ideologi. Man kan i hvert fald sige, hun har skabt en sammenhængende politisk fortælling. Den hænger sammen for mange mennesker, og det er grunden til, at hun har fået den stærke base i befolkningen, som hun har. Og derfor vil hun under alle omstændigheder – hvad folk så end måtte mene om hende eller hendes parti eller hendes politik – stå som en af de store skikkelser i dansk politik, siger Anders Fogh. Anders Fogh og Pia Kjærsgaard var sidste årtis største danske politikere. Dansk Folkeparti er der endnu, men de kommer fremover til at kæmpe mere for indflydelse. Det bliver spændende at se, hvordan det går. Tror du, at Pia Kjærsgaard-æraen er slut? Har hun ikke længere afgørende indflydelse? Eller er det for tidligt at afskrive Dansk Folkeparti? Deltag i debatten herunder