Kærligheden holdt ikke mellem en tidligere ‘Paradise’-babe og hendes norske kæreste, så hun flytter nu tilbage til Danmark.

Det var en glad Isabella Jørgensen, der i maj fortalte, at hun havde sagt job og lejlighed op, og nu var på vej til Spanien for at flytte ind hos sin norske kæreste Arild. Den tidligere ‘Paradise’-deltager havde flyttet alt, hvad hun ejede til Spanien, og glædede sig meget til at starte et nyt kapitel.

Desværre holdt kærligheden ikke mellem parret, og Isabella er netop landet i Danmark igen, hvor hun bliver på permanent basis.

– Jeg er lige landet med alle mine tusinde kilo baggage, og vi er gået fra hinanden. Det har været besluttet nogle måneder, men det er kun min familie, der har vidst det, da jeg ikke har villet offentliggøre det. Vi havde en fantastisk tid i Spanien sammen, men alt var ikke altid rosenrødt, trods man kunne ønske det, siger Isabella til Realityportalen.dk og uddyber:

– Vi lever to forskelige liv og har desværre vidt forskelige drømme. Realistisk set kan jeg desværre ikke se en fremtid mellem os, der er holdbar. Han er 31 år, barejer og elsker festlivet som en på 20 år. Jeg er mere til et normalt liv og nok for moden til at feste et halvt år ad gangen. Derfor gjorde mine ambitioner og mål i livet desværre, at jeg følte, at mit liv blev sat på stand-by, og derfor måtte stikket trækkes.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Singleliv’-stjerne forlovet

Fortsætter medicinstudiet

Isabella ønskede at læse medicin, mens hun var i Spanien, så hun havde fået det planlagt sådan, at hun skulle læse fjernstudie via nettet. På trods af de ændrede planer og en flytning til Danmark, kan Isabella dermed alligevel starte med studiet.

– Det er jo en stor forandring at rejse fra varmen og hjem, så jeg skal lige vænne mig til at være tilbage. Men det er dejligt at have familen og veninderne tæt på igen, og så starter jeg på medicin-fjernstudiet den 15. august, så det er rart, at jeg kan starte på det, som jeg havde planlagt, forklarer Isabella, som allerede har fundet en lejlighed herhjemme:

– Jeg har fundet mig et dejligt sted tæt på Valby, som jeg netop er flyttet ind i i dag. Det er ikke det samme som Spanien, men jeg har været meget heldigt. Det er en lejelejlighed, som jeg skal bo i alene. Det bliver dejligt. Jeg træner til lidt tid for mig selv nu, så jeg skal heller ikke have nogen mænd i mit liv i lang tid.

Selvom Isabella nu er tilbage i Danmark, ønsker hun stadig at fjernstudere, da det er mere frit, og hun dermed har mulighed for at rejse ud. Hun håber på en rejse til Asian i tre måneder til vinter, og på den måde passer friheden med fjernstudiet hende godt.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe flytter til Spanien med kæresten

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.