Danmark ligger rent geologisk trygt og godt. Uden nogen risiko for tsunamier og voldsomme jordskælv.
Chancen for at Danmark rammes af en tsunami, altså en flodbølge er den samme som chancerne for, at en flyvemaskine styrter ned i Parken under en fodboldlandskamp,« vurderer vulkanolog Erik Schou Jensen, lektor ved Københavns Universitet.Ganske vist fik Danmark en ordentlig skylle i form af en flodbølge for omkring 7.000 år siden, i ældre stenalder, efter en udskridning af kontinentalsoklen i Atlanterhavet ud for Norges kyst.
Sidst Danmark blev ramt af noget, der tilnærmelsesvis kan kaldes en tsunami, var en følge af Lissabon jordskælvet i 1755, der kostede 60.000 livet, men da bølgen nåede de danske kyster, rejste vandet sig måske med 10-20 cm.
Flodbølgen, der ramte en række lande omkring det indiske ocean 2. juledag, har affødt et rent skrækscenarie. Tanken om, at et jordskælv under Island kan udløse en tsunami, der rammer Skagen en juli dag med en sådan kraft, at den først stopper, når alt er skyllet ud i Limfjorden, er vel tilstede?
Ingen fare i Danmark
»Nej. Det er rent sludder at forskrække folk med sådan noget. Danmark ligger rent geologisk trygt og godt. Uden nogen risiko for tsunamier, der er simpelthen ikke vand nok i Nordsøen til at rejse en tsunami. Voldsomme jordskælv langs Norges kyst kan også udelukkes.
Storme, som vi kender dem, det er det værste, der kan overgå os. At Danmark skulle rammes af en tsunami, vil jeg anse for aldeles usandsynligt,« siger Erik Schou Jensen, og tilføjer:
»Det forholder sig helt anderledes hvis vi rejser lidt syd på i Europa, så kan en tsunami, udløst i Middelhavet, ramme dele af Grækenland, Italien og Tyrkiet.
Flere af de yndede feriemål som Tenerife og Grand Canaria er også i fare for at blive ramt af tsunamier. Såvel vulkanerne ved Cap Verde, syd for Canarieøerne, og vulkanerne på selve canarieøerne er aktive, men de kan slet ikke udløse en tsunami af en størrelsesorden, som den vi oplevede 26. december ved Sumatra«.
Kloden rammes årligt af 900.000 jordskælv, langt de fleste er harmløse med en styrke på 2-4 på Richterskalaen, kun ca . 4.000 skælv forvolder skader. De fleste undersøiske skælv udløses i Stillehavet, hvor der registreres 6-7.000 jordskælv om året, fordi jordens plader bevæger sig meget.
1.200 km langt skælv
En tsunami dannes ved en pludselig ændring af havbundens relief, når de forskellige litusfæreplader - jordskorpepladerne - forskubber sig. Det sker uden varsel inden for to minutter. At kræfterne var enorme 26. december kan ses ved, at skælvets længde i det indiske ocean var 1.200 km og havbunden rejste sig med ti meter, det flytter store vandmasser.
»Hvordan den så ud, da den var på sit højeste ud for Sumatra ved vi ikke, for der var ikke én som overlevede. Vi har hverken billeder eller videooptagelser.
Hvis nogen tog billeder, så tog havet beviserne med sig, for ingen nåede i sikkerhed. Det tog kun ti minutter fra tsunamien blev udløst, til den skyllede ind over Sumatra. Jeg vil anslå, at bølgerne var 20 - 40 meter høje.
Derfor hørte vi jo overhovedet intet fra Sumatra i fire døgn. Thailand, som blev ramt af fire meter høje bølger, var igennem via CNN samme aften som det skete,« siger Erik Schou Jensen og fortsætter:
Vær beredt
»Tsunamier er uforudsigelige og kommer som en tyv i natten med rasende fart. Vulkaner er derimod forudsigelige, de står og rumler og sprutter før det egentlige udbrud, hvor vulkanologer, som jeg selv er, kan lure vulkanen.
Vi kan nå at flytte folk med god varsel. Tsunamier er langt sværere at forudse. Enhver kan sige sig selv, at når der går ti minutter fra skælvet udløser tsunamien, til bølgen rammer land, så kan man ikke nå at varsle ret mange. Hvordan kan man overhovedet få kontakt med modtagerne på stranden.
Man kan ikke råbe folk op, men nogle husker måske historien om den lille pige, der råbte til børnene på standen i Thailand, at de skulle lade være med at løbe ud efter fiskene, da havet trak sig tilbage forud for flodbølgen. Hun havde hørt efter i geografitimen.
Vi kan jo ikke bevæge os rundt, hvis vi skal leve med den evige frygt for tsunamier.
Det er sjovere at overleve
Men vi kan derimod forberede os på det værst tænkelige, når man bevæger sig i jordskælvsområder. Alle Californiske børn har et såkaldt Emergency Kit, der består af en fløjte, noget sejlgarn, en lommekniv, en dunk vand, kiks og en lygte.
Det vil være at gå for vidt at sige, at alle danske skal have et Emergency Kit på sig, når man tager på ferie, men rejser man til Canarieøerne, Grækenland, Tyrkiet og Italien og til landene omkring Stillehavet og Det Indiske Ocean.
Hvor der er risiko for jordskælv og dermed også risiko for tsunamier, så vil et Emergency Kit sammen med den mest basale viden om, hvad der kan ske, når det sker, give ro og sikkerhed. Det er jo sjovere at fortælle, at man overlevede et jordskælv,« siger Erik Schou Jensen.
am@bt.dk
