Den første morder, som i Danmark blev fældet på et DNA-bevis, var den 23-årige Carsten Jeppesen, som voldtog, mishandlede og kværkede Inga Nørgaard Jensen, 36, den 25. marts 1993 i et buskads ved Vallensbæk Station. Morderen efterlod sædpletter på kvindens undertrøje, frakke og i hendes underliv.
DNA-beviser fældede også den 10-årige Susan Rasch Ipsens morder. Hun forsvandt sporløst den 29. maj 1998 i Brøndby Strand, og hendes misbrugte lig blev fundet 5. juni i et kælderrum i Tranumparken, hvor den 51-årige Lars Lee Leif Anborg-Nielsen boede.
DNA-analyser af sæd, der blev fundet i pigens krop viste, at den stammede fra den 51-årige.
DNA-spor var også helt afgørende for, at 15-årige Pernille Yung Nielsens morder blev pågrebet og dømt. Hun blev dræbt med to knivstik på en sti i Aalborg Øst 28. december 2000, formentlig under et voldtægtsforsøg. Morderen ringede til alarmcentralen fra en telefonboks og sagde, at der lå en blødende kvinde på stien. Spyt fra telefonrøret blev DNA-testet og udpegede den 39-årige Jens Kallesø Svendsen.
DNA-analyser af blod på hans bukser og fra hans bil viste, at blodet kom fra Pernille Yung Nielsen og DNA-teknikken gav endnu en »gevinst«: Den 39-årige viste sig også at være gerningsmand til en fire år gammel uopklaret voldtægt mod en norsk kvinde i en skov ved Aalborg. -san.
