Han var verdens 128. rigeste mand i 2021 med en formue vurderet til 100 milliarder kroner, og han ejer et hus til over en halv milliard kroner. Men sanktionerne har sendt hans formue i frit fald.

Nu fortæller den russiske oligark Mikhail Fridman, hvordan sanktionerne har ramt ham.

Blandt andet kunne han næsten ikke tro det, da hans advokat under et møde kom og fortalte ham, at han var blevet sanktioneret af EU – og at alle hans værdier er blevet fastfrosset.

»Jeg var i chok. Jeg forstod næsten ikke, hvad han fortalte mig,« siger den russiske milliarder i et interview med Bloomberg. Siden blev han også sanktioneret af Storbritannien, hvor han ellers ejer et hjem, og det har kun gjort ham endnu mere fortvivlet.

Her ses Mikhail Fridman hilse på Putin.
Her ses Mikhail Fridman hilse på Putin. Foto: JOHN STILLWELL
Vis mere

Den 57-årige Mikhail Fridman har skabt sin formue på olie, i telebranchen og på at skabe banken Alfa Bank, som er den største ikke-statskontrollerede bank i Rusland.

Han var med i den første bølge af oligarker, og hans formue er skabt før Putins tid. Han var kendt som en af de originale syv oligarker kaldet Semibankirschina, der skabte en formue på banker, og som havde en vigtig politisk og økonomisk rolle i Rusland under Boris Jeltsin.

Mikhail Fridman, der flere gange har været i søgelyset i USA, når han blandt andet har købt sig ind i it-virksomheder, har ukrainske forældre og voksede op i Lviv, dengang den ukrainske by stadig hørte under Sovjetunionen.

Hans forældre boede indtil for nylig en del af året i en lejlighed i Lviv – byen, som han kender som sin egen bukselomme.

Ruslans invasion af Ukraine har efterladt dele af landet i ruiner. Her ses nogle bygninger i Kyiv.
Ruslans invasion af Ukraine har efterladt dele af landet i ruiner. Her ses nogle bygninger i Kyiv. Foto: STRINGER
Vis mere

Fridman, der ejer en af Ukraines største banker samt teleselskabet KyivStar, havde ikke forventet, at Putin ville gøre alvor af sine trusler om krig. Dagen efter invasionen skrev han til sine ledende ansatte, at de bare skulle bruge de penge, der skulle til for at sikre virksomhedens ansatte.

Det var også her, at han sendte det brev til medarbejderne, der siden gik verden rundt –  hvor han kalder konflikten en 'tragedie', og hvor han fordømmer krig.

Selvom han ikke direkte kritiserede Putin, blev brevet betragtet som en sjælden set politisk udmelding, og Fridman mener, at brevet kan gøre det farligt for ham at vende tilbage til Rusland.

Den russiske rigmand mødte Bloombergs journalist på en café i London, før han blev sanktioneret af Storbritannien. Rigmanden ejer også et af Londons dyreste huse, da han i 2016 købte Athlone House for 65 millioner pund svarende til 576 millioner kroner.

Mikhail Fridman til venstre.
Mikhail Fridman til venstre. Foto: Pavel Golovkin
Vis mere

Det fremgår ikke, om han fortsat bor i sit hus eller stadig befinder sig i Storbritannien, efter at hans værdier er blevet indefrosset, men hans pengeforbrug er angiveligt blevet meget begrænset.

Ifølge Bloomberg er alle Fridmans kreditkort blevet spærret, og han skal ansøge den britiske regering om en licens, hvis han skal bruge nogle af sine penge.

Det betyder blandt andet, at han formentlig vil få udbetalt omkring 22.000 kroner om måneden af egen formue at leve for - som en slags lommepenge.

Selvom Fridman mener, at hans problemer er ‘ingenting’ i forhold til de udfordringer, som de krigsplagede ukrainere lider under, så mener han alligevel, at sanktionen rammer helt forkert.

Ukrainerne er fulde af afmagt over krigen.
Ukrainerne er fulde af afmagt over krigen. Foto: STRINGER
Vis mere

»Hvis de folk, der bestemmer i EU, tror, at jeg grundet sanktioner vil kunne nærme mig Putin og fortælle ham, at han skal stoppe krigen – og at det vil virke – så er jeg bekymret for, at vi er i store problemer. Det betyder, at dem, der træffer beslutningerne, ikke ved noget om, hvordan Rusland fungerer. Og det er farligt for fremtiden,« lyder det fra rigmanden, hvis formue ifølge Forbes nu er faldet til 12,2 milliarder dollar svarende til 81 milliarder kroner.

Flere danske og udenlandske eksperter har vurderet, at sanktionerne mod Rusland næppe stopper krigen.

En af dem er den østrigske politolog Gerhard Mangott, der er forfatter og professor ved Universität Innsbruck.

»Det primære formål med sanktioner er at ændre den sanktionerede stats adfærd. Og det kan jeg ikke se ske i Rusland inden for en overskuelig fremtid. Det, som man rent faktisk opnår med sanktionerne, er at straffe Rusland. Ikke kun den russiske elite, men også den russiske befolkning,« udtalte Gerhard Mangott i denne uge til Information.