To af Ruslands rigeste mennesker Oleg Deripaska og Mikhail Fridman har udtalt sig i forbindelse med den russiske invasion i Ukraine.

Og selvom de to rigmænd er russere, og begge har mødt Vladimir Putin, er de bestemt ikke på Putins side. For de forstår absolut intet af invasionen. Det skriver The Guardian.

»Jeg er en forretningsmand med ansvarlighed for mange tusinder ansatte i Rusland og Ukraine. Jeg er dog af den overbevisning, at krig aldrig er den rigtige løsning.«

»Denne krise vil koste liv og skade de to nationer, som har været brødre i hundredvis af år,« skriver Mikhail Fridman, ifølge mediet, til sine medarbejdere.

Vladimir Putin og Mikhail Fridman giver hånd i 2003.
Vladimir Putin og Mikhail Fridman giver hånd i 2003. Foto: JOHN STILLWELL
Vis mere

Mikhail Fridman, som sendte beskeden ud til sine medarbejdere, er selv født i Ukraine og er grundlægger af den største russiske private bank, Alfa Bank. Dertil styrer han kapitalfonden LetterOne.

I dag er Mikhail Fridman rangeret som den 128. rigeste mand på kloden. Og han er som sagt ikke den eneste russiske rigmand, der er imod krigen.

Det er Oleg Deripaska også. Og det er til trods for, at han siden 2018 har været på USAs sanktionsliste for angiveligt at have forbindelser til den russiske regering og Putin.

Ifølge mediet har Oleg Deripaska, via beskedappen Telegram, skrevet, at han opfordrer til en fredsaftale så hurtigt som muligt. Derudover har han skrevet, at fred er meget vigtig.

Vladimir Putin og Oleg Deripaska i 2018.
Vladimir Putin og Oleg Deripaska i 2018. Foto: Mikhail Klimentyev
Vis mere

Efter diverse økonomiske sanktioner er blevet smidt efter Rusland, kan det russiske folk forvente, at deres økonomi vil blive hårdt ramt, og deriblandt er de russiske rigmænd naturligvis også.

Og med de to rigmænds kritik, kommer de to milliardærer i en lille klub af prominente russiske kritikere, der er stået frem. Ifølge The Guardian har nogle russiske skuespillere, musikere og tv-værter også kritiseret invasionen i Ukraine.