»Novellerne bygger på fantasier, lyster, tanker, ting, som jeg har set, læst og hørt.«
I sin fængselscelle har Korsørmanden ikke adgang til porno. Adgang til at få afløb for sine seksuelle lyster på samme måde, som han har gjort det tidligere.
Så han er tyet til pen og papir, og i to noveller har han ladet sine fantasier få frit spil.
'Jeg havde set frem til denne dag' hedder den ene. 'Det havde været en dag ud over det sædvanlige' er titlen på den anden.
I dem beretter en jegfortæller om at kidnappe og voldtage piger. Binde dem med strips og tage dem med ud til forskellige steder, en gård, naturområder, og udsætte dem for vold.
Jegfortælleren er Korsørmanden, erkender han selv.
»Hvorfor har du skrevet dem?« lød det onsdag fra specialanklager Susanne Bluhm, da hun afhørte ham om novellerne.
»Det er min afhængighed. Så det er min måde at føre det videre inde i fængslet, hvor jeg er afskåret fra de ting, jeg plejede at se på min computer,« svarede han.
Fiktion med elementer fra virkeligheden
Ofrene i novellerne er mellem 15 og 25 år gamle, og aldersmæssigt ligger de altså inden for den præference, som han har erkendt at have.
De er opdigtede, men det er alle de nævnte steder ikke.
»Det er for eksempel skovområder omkring Sorø, hvor jeg tit har været ude og gå, eller den parkeringsplads i forhold til den 13-årige …,« forklarede den tiltalte forleden, før han blev afbrudt.
Hans forklaring om, hvad han har udsat den 13-årige pige, som han 15. april 2023 påkørte og frihedsberøvede fra Kirkerup, foregik bag lukkede døre efter anmodning fra pigens bistandsadvokat, og derfor er specialanklageren varsom, så der ikke kommer detaljer herom frem for åbne døre.
Susanne Bluhm har varslet, at hun senere under retssagen vil læse dele af novellerne op. Det er uvist, hvornår de er blevet skrevet. Og hvornår de er blevet beslaglagt.
Sikkert er det dog, at det ikke var den 33-åriges hensigt, at de skulle bruges i straffesagen mod ham.
Men det bliver de.
Og det samme gør flere andre ting, som ikke har direkte forbindelse til de forbrydelser, han er tiltalt for.
Eksempelvis en række videoer og billeder af kvinder, der bliver udsat for tortur. Kvinder, der umiddelbart ser døde ud. Kvinder, der bliver bundet og kvalt. Og dræbt.
Torturporno
Videoerne er kun blevet vist for sagens parter. For den tiltalte og hans forsvarer. For de juridiske dommere. For nævningene.
Og at dømme ud fra reaktionen hos sidstnævnte gruppe, er de lige så voldsomme, som man kan forestille sig.
Susanne Bluhm gennemgik onsdag indholdet overordnet. Ifølge hende er det svært at se, om der er tale om skuespil. Eller om videoerne er ægte.
Korsørmanden erkender, at han har set det. At han så porno ofte. Omkring to timer dagligt.
Han erkender også blankt, at der er tale om sadistisk porno, og at det har – indser han nu – været problematisk.
Videoerne er nok voldsomme, men ikke ulovlige.
Der kan dog være en god grund til, at anklagemyndigheden vælger at fremhæve det i retten, har forhenværende anklager og nuværende forsvarer Jakob Buch-Jepsen tidligere vurderet i et interview med B.T.
»Man vil typisk i denne sagstype prøve at lave en all around-profil. Altså, hvad er det for en person, man står over for?«
»Videoerne siger angiveligt noget om seksuelle præferencer. Du kan jo se på flere tidligere drabssager med seksuelt motiv de senere år, at man er kommet ind på personernes seksuelle præferencer. Og hvis der er rejst tiltale for drab og voldtægt, så vil man lede efter et motiv.«
Jakob Buch-Jepsen stod i spidsen, da Peter Madsen i 2018 blev dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall.
Også i denne sag var der også fundet torturporno på den tiltaltes computer. Videoer, hvor kvinder blev mishandlet, spiddet og dræbt.
»Seksuel præference kan være med til at indgå i spørgsmålet om, hvorvidt forbrydelserne kan have været seksuelt motiverede,« lyder det fra den tidligere anklager.
Fantasien blev mere og mere sadistisk
For Korsørmanden gælder det – ifølge ham selv – interessen og forbruget af porno udviklede sig i årene forud for hans anholdelse.
»Graden af det, indholdet blev voldsommere,« forklarede han forleden.
Han blev spurgt konkret til flere af de elementer, der er i videoerne. Gaffatape, de døde kvinder, halsbånd. Men han afviste at have nogen særlig interesse i den slags.
»Der er billeder af kvinder, der ligger bundet i bagagerum. Har du haft en særlig fantasi om det?« spurgte specialanklageren.
»Nej, overordnet handlede fantasien om kidnapning.«
En anden ting fundet på hans computere, taler ind i den fantasi: en fil navngivet 'plan for kidnapning'.
Havde liste med virkelige piger
Den indeholder en liste over navne på piger og kvinder. Ægte piger og kvinder. Nogle af dem kender han. Andre er fundet på sociale medier.
Foruden deres navne er også andre oplysninger om dem noteret på listen: deres aldre, adresser og billeder.
»Der er også fundet en busplan. Hvorfor?« spurgte specialanklageren.
»Fordi jeg brugte det til at visualisere en form for kidnapning.«
»Var det meningen, du ville kidnappe?«
»Nej. Det var ren fantasi.«
Alle de piger og kvinder, der er nævnt på listen, har været i kontakt med politiet. Og der er i forlængelse heraf ikke blevet rejst sigtelse.
Ingen af navnene på de piger, som straffesagen handler om, er fundet på listen. Til gengæld er der gjort andre fund med direkte relation til dem.
Heriblandt den taperulle, som Emilie Mengs dna med allerhøjeste sandsynlighed er fundet på.
Samlede fantasipose
Rullen er fundet i en Rema-pose i en sort kuffert. I den lå også blåt reb og strips.
Den tiltalte husker ikke, hvor han har de forskellige effekter fra. Taperullen, må være én, han har fundet på en rasteplads i Borup nær Regnemarks Bakke, hvor den 17-årige piges lig blev fundet i en sø juleaftensdag 2016.
Og det må være derfor, hendes dna er på, lyder hans forklaring, der også rummer, at han ofte samlede »spændende« ting op i naturen.
Mere sikkert udtaler han sig om, hvad posen og dens indhold skulle bruges til. Og at han angiveligt begyndte at fylde den i årene 2018 og 2019.
»Det er noget, jeg har samlet til en fantasi.«
»På det tidspunkt begyndte de her seksuelle ting stille og roligt at udvikle sig.«
Han tog også af og til posen med, når han kørte en tur.
»Jeg kunne køre ud til steder og forestille mig tingene blive brugt mod andre.«
Han fastholder, at alle fantasierne blev i hans hoved. At det ikke var planen at udleve dem. At de ikke blev gjort til virkelighed.
