Lørdag aften og langt ud på søndag morgen går det løs i Ballerup Arena.

Her uddeles de såkaldte 'Club Awards 2016'.

Og til den store fest, der starter klokken 18 og ikke slutter før klokken fire næste morgen, kan du udover uddelingen af de ialt 11 Club Awards-statuetter nyde showet, der leveres af bl.a. Kato og Jimilian, TooManyLeftHands, Djämes Braun (foto) og Ude af Kontrol.

Et hav af de DJs, der har begejstret på den danske clubscene i 2015, skal også optræde. Og Club Awards-arrangørerne lover desuden europas største lasershow.

Dørene til 'danmarks største natclub' åbner klokken 18:00 og de lukker først i igen kl. 04:00 søndag morgen. Altså en gigantisk marathonfest med en billetpris på kr. 299  - hvilket betyder, at man danser og fester for under 30 kr. i timen.

Club Awards er det eneste danske uafhængige awardshow med en uafhængig jury, der er repræsenteret af de danske plade- og bookingselskaber, DJs, artister, samt producere, bl.a. Remee og Thomas Vendelboe fra Svenstrup & Vendelboe.

Juryen har indstillet samtlige af de nominerede, men det er i sidste ende fans og publikum der via en offentlig afstemning på www.clubaward.dk der bestemmer hvem der skal løbe med de prestigefulde priser. Intet er endnu afgjort, afstemningen er stadig i fuld gang.

”Der har været mange gode bud på, hvem der skulle nomineres i hver kategori og i flere af dem, har meget få stemmer afgjort, hvem der løb med nomineringerne. For eksempel havde fagjuryen foreslået hele 27 forskellige i kategorien ”Årets Danske DJ”, siger Henrik Fuglesang, der er ansvarlig for fagjuryen.

Lørdagens program ser nogenlunde således ud:

18:00 – Dørene åbner i Ballerup Super Arena 

19:30 – Club Awards 2016 part 1

21:30 – Club Awards 2016 part 2

00:00 – Festen fortsætter i selskab med de største danske artister og DJs.

Yderligere information: www.clubaward.dk