En person er natten til torsdag fundet død ved Christiania i København.

Det oplyser politiet til B.T.

Vagtchef Jonathan Wald oplyser, at politiet fik en anmeldelse om fundet af en livløs person i vandet klokken 00.16.

Og ved ankomst kunne politiet konstatere, at der var tale om en død person.

»Vedkommende er afgået ved døden,« tilføjer Jonathan Walt.

Om det er en mand eller kvinde – eller hvor gammel vedkommende er – kan Jonathan Walt ikke oplyse for nuværende.

Men sikkert er det, at afdøde har ligget i vandet i nogle dage.

Politiet oplyser torsdag morgen klokken 8.45, at der ikke umiddelbart er noget, som tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

Politiet har siden i nat været på stedet i forbindelse med nærmere undersøgelser.

Man har nu forladt stedet igen, lyder det fra politiet.