Nikolaj Coster-Waldau har købt sig et hjem i Los Angeles.

Som mange danskere ved, har skuespilleren haft rivende succes i udlandet, og han har nu skabt en base nær filmbyen Hollywood.

Over for Her & Nu understreger stjernen dog, at det ikke betyder, at han er ved at flytte permanent til Amerika.

Han og familien har stadig deres hjem i Kongens Lyngby, men nu, hvor Coster-Waldau er sat til at indspille en amerikansk tv-serie ved navn 'Gone Hollywood', har han altså fået sit eget sted at trlække sig tilbage til.

epa07028534 Nukaaka Coster-Waldau og Nikolaj Coster-Waldau har nu fået en amerikansk base i deres nye hus i Los Angeles. EPA/NINA PROMMER
epa07028534 Nukaaka Coster-Waldau og Nikolaj Coster-Waldau har nu fået en amerikansk base i deres nye hus i Los Angeles. EPA/NINA PROMMER Foto: NINA PROMMER
Vis mere

Interiøret er blevet designet af indretningsarkitekteterne Lonnie Castle og Birgitta Nellemann, og familien er nu ved at være klar til at rykke ind i huset.

Nikolaj Coster-Waldaus store internationale gennembrud kom efter, at skuespilleren spillede med i kæmpesuccessen 'Game of Thrones'.

Der spillede han en af hovedrollerne, nemlig den blonde Jamie Lannister igennem alle sæsonerne.

Han har fortalt, at serien også har givet noget økonomisk frihed, og han har blandt andet haft mulighed for at betale gælden i sit hjem i Kongens Lyngby af.

Det fortalte han tidligere på året til Euroman.

Ud over husene i Kongens Lyngby og Los Angeles har skuespilleren et sommerhus i Grønland.

Nikolaj Coster-Waldau er gift med Nukaaka Coster-Waldau, som kommer fra Grønland.

De har to børn sammen.