Opdatering. Tidligere fremgik det i nedenstående artikel, at Lise Rønne forlader 'Aftenshowet' til fordel for det nye underholdningsprogram. Lise Rønne fortsætter imidlertid som vært på 'Aftenshowet' ved siden af.

Den populære DR-vært Lise Rønne får et nyt job på cv'et.

Ugebladet Her & Nu skriver i denne uge, at 40-årige Lise Rønne får et nyt værtsjob på et, endnu unavngivet, underholdningsprogram.

Og over for Billed-Bladet bekræfter den tidligere 'X Factor'-vært jobbet.

Eurovision-værterne i 2014 Lise Rønne, Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk
Eurovision-værterne i 2014 Lise Rønne, Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk Foto: Keld Navntoft
Vis mere

»Jeg glæder mig virkelig til at være en del af det her projekt, som forhåbentlig ender med at skabe ny kunst og nye oplevelser, samtidig med at vi gerne skulle lære nogle af vores største digtere at kende,« siger Lise Rønne.

Hvad programmet konkret kommer til at handle om, er fortsat i det uvisse.

Men DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, antyder over for Her & Nu, at programmet kommer til at være en pendant til TV2-succesen 'Toppen af Poppen'.

»Vi har lavet nogle af optagelserne med kendte musikere, der skal fortolke digte fra nogle af vores store danske digtere i en sang,« siger Jan Lagermand Lundme.

Lise Rønne opnåede stor suces som vært i X Factor.
Lise Rønne opnåede stor suces som vært i X Factor. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Lise Rønne har efterhånden en lang række fornemme titler på sit cv.

Siden 2002 har hun været ansat på DR, hvor hun blandt andet har været vært på 'X Factor' i 2008, 2009, 2011 og 2012.

Derudover har hun også to gange, i 2011 og 2013, været vært ved det Danske Melodi Grand Prix. I 2014 fik hun også æren af at være vært ved Eurovision i København.

Privat danner hun par med Mikkel Lucas Overby, og sammen har parret tre børn.