Kollaps. Når man falder sammen fysisk eller psykisk på grund af træthed, overanstrengelse eller modgang. Sådan lyder definitionen i følge den danske ordbog på kollaps, og i den sammenhæng kunne man med rette tilføje FC Københavns første halvleg mod Club Brugge i aftes som præmieeksemplet på det totale kollaps. For sådan var det, FCK blev nedbrudt og derefter ydmyget på eget græs. 0-4 var resultatet efter 90 minutter.
Er der én af de 14 spillere, du har i aktion, som spiller en godkendt kamp?
- Den diskussion er ikke relevant. Alle kæmper, ingen gemmer sig, og alle spiller til sidste fløjt. Det er det positive, jeg kan sige. Det handler ikke om manglende vilje. Det handler om gennembrudskraft og kvalitet på de sidste 20 meter ind mod vores mål. I det stykke er der kraftigt forskel på holdene, siger Ståle Solbakken.
Første halvleg udviklede sig på den værst tænkelig måde for FC København. Godt nok havde hjemmeholdet det meste af spillet, men FCK evnede ikke at omsætte spilovertag til chancer eller mål. Club Brugge var derimod fremagende til at spille sig igennem københavnernes kæder. Gang på gang kombinerede belgierne sig igennem nærmest efter behag, og det gik da også hurtigt helt galt. Israeleren Lior Refaelov skulle således blot bruge 36 minutter på at sikre sig et vaskeægte hattrick.
- Med den start vi får på kampen, bliver det rigtig meget op ad bakke. De kan pakke sig ned og roligt lade os komme. Vi havde god plads midt på banen, men det er ikke der, man laver mål. Vores opfindsomhed og evne til at kombinere burde have været af høj kvalitet, hvis vi skulle skabe chancer, men det var vi ikke gode nok til, siger Solbakken.
Faktisk kunne det belgiske hold snildt have ført med mere end 3-0 ved pausen, og der var ikke langt til et sammenbrud i Gorica-klassen. Her tænkes på den kamp for nu 10 år siden, da FC København også kollapsede og tabte 0-5 til NK Gorica fra Slovenien i Parken i Champions League-kvalifikationen. Helt derop, eller ned om man vil, nåede FCK dog ikke i aftes, men næsten. Mest af alt på Club Brugges nåde – for efter blot et kvarter af anden halvleg stod den 4-0, og med større lyst til fortsætte presset og det kvikke kombinationsspil havde belgierne også scoret flere mål.
Heldigvis for FCK, formåede HJK Helsinki at vinde overraskende med 2-1 hjemme mod Torino, og dermed er der håb endnu.
- Vi lever faktisk i turneringen af en eller anden idiotisk grund. Jeg havde sagt til drengene, at der var en stor chance for, at det finske hold kommer til at tage mindst ét point fra Torino, for banen deroppe har alle kæmpe problemer med. Så jeg vidste, at Helsinki kunne gøre noget. Vi havde så regnet med, at vi selv havde været i en bedre position, men vi må bare takke Helsinki for, at vi lever. Vinder vi i Finland, har vi en finale mod Torino. Men lige nu prøver jeg at skubbe følelserne til side og være konstruktiv i forhold til, hvad der skal ske på søndag.
Jeg havde egentligt troet, at du ville være mere sur?
- Jeg havde tid under kampen til at tænke det hele igennem. Og så spiller vi en ny kamp lige om lidt, og vi må hurtigt komme videre. Nu må jeg stable et fysisk stærkt hold sammen, og det bliver vanskeligt, for vi er ramt af skader.
Udefra så det ikke ud som om, at spillerne havde den rigtigt indstilling. Den kom først med Thomas Delaney. Er det forkert set?
- Jeg ville ikke sige, at det nødvendigvis er forkert, men jeg tror mere, at det handler om mangel på kræfter. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at det ikke har noget med indsatsen eller viljen at gøre. Det handler slet og ret om kvalitet, siger Ståle Solbakken.
