Tre mand skuffer fælt i en kedelig og kold sejr på 2-0 over Færøerne.

Det danske landshold gav kun i glimt lidt smæk for skillingen på Brøndby Stadion i et opgør, der næppe får kritikken til at forstumme. Især én spiller var helt væk. 

Og så skal Thomas Gravesen hurtigst muligt sendes til Manchester med en klar mission. 

Læs hvorfor her i B.T.s karakterer fra Danmark-Færøerne. 

Chancerne på landsholdet er få, når Kasper Schmeichel spiller. Derfor så det ikke godt ud, da han sammen med Elias Jelert var ved at kvaje sig i første halvleg. Heldigvis for begge reddede Victor Nelsson dem. Havde næsten intet at lave, men Schmeichel ryster næppe i bukserne. 

Han er en af mange, der bejler til højrebacken på landsholdet. Man savnede lidt mere spræl fra ham, men habilt var det. 

Han var tæt på at falde i søvn undervejs. Måske var det derfor, han blev overrasket et par gange af de færinger, der næsten kunne løbe imellem benene på den tårnhøje dansker. Videre til næste kamp.

Reddede et sikkert mål på stregen på ren Inspector Gadget-vis. Ellers var det ikke en landskamp, der kunne få Nelsson op af sædet. Den er hurtigt glemt, når han ser Robinson derhjemme i varmen. 

En solid motor, der aldrig går ud. Sammen med resten af bagkæden var det en jævnbyrdig affære fra den tidligere FCK-back, der ligner Hjulmands mand til EM. 

Han kæmper for en EM-plads. Og efter en god kamp mod Schweiz fik han chancen fra start. Det var måske ikke her, han fik solgt sig selv bedst. Middelmådigt blandt mange andre indsatser, men vi tror stadig på ham her. 

I skolegården var han sikkert typen, der gerne tacklede en 0.-klasse bagfra for at vinde for enhver pris. Man er ikke tvivl om, hvor meget han vil dét. Og hvor meget landsholdet betyder for ham. Det strålede ud af ham ved scoringen. I sin første kamp som anfører. Godt hamret ind. Han gør dansk leverpostej til fransk paté - udelukkende på udstråling.

Det er stadig bare ikke godt nok fra ham på det danske landshold. Uskarpe afleveringer, elendige hjørnespark. Skuffende fra en spiller, der er en fast del af Premier League. Sommeren '21 minder mest om en længe glemt Wikipedia-side med dødt link. Skiftet ud i pausen. 

Han ejer den belgiske liga i denne sæson, men Dreyer fik ikke overført kongeformen til landsholdet i denne omgang. Han oser af x-faktor, når venstrebenet slippes løs, men knappen fandt han aldrig frem til. Desværre. 

Argh! Vi ved jo, hvad manden kan på en fodboldbane. Han er begyndt at vise det igen i Belgien med mål til følge. Men han må og skal gribe en chance som denne. Et par lækre driblinger og gode detaljer ændrer ikke på, at han forsvandt fuldstændig ud i glemslen undervejs. Dolberg, kom nu!

Helt væk. Hvis han fandt det mellemrum, Kasper Hjulmand taler så meget om, forvandt han ned i det i ren Stranger Things-stil. Der burde simpelthen være andre Val-lys i mørket for landstræneren end Damsgaard. Han er for rusten til at kunne gøre sig gældende for det danske landshold. 

Landsholdet er hverken kommet tættere på et nyt folkeligt gennembrud eller en revolution på banen over de to landskampe mod Schweiz og Færøerne. De næste to måneder bliver altafgørende for Hjulmands fremtid. Danmark skal simpelthen stå skarpere til testkampene mod Norge og Sverige. Kort efter venter EM, og så er der ingen undskyldninger. Tiden er ved at løbe ud. 

Jamen, for pokker da! Niveauet steg med raketfart, da Eriksens fødder kom på græsset. Der skulle heller ikke meget til, vil onde tunger påstå. Men den danske stjerne lavede lækkerier ved målet til 2-0 og fordelte bolde på højt plan. Det er i nationens interesse, at Manchester United-træner Erik ten Hag fatter alvoren og giver ham mere spilletid. Ellers må vi pudse Thomas Gravesen på ham!

Fra himmel til helvede. Nøj, det så grimt ud. Først scorede han på akrobatisk vis efter sit indhop, der strålede af overskud. Lige dét, Danmark havde manglet. Kort efter kom han så slemt til skade med sit knæ. Han måtte bæres ud, og det så ikke godt ud. Desværre for Daramy, der var godt på vej mod en super landskamp. 

GUSTAV ISAKSEN

Så hurtig en landskampsdebut, at B.T. ikke har nået at lave grafikken. Åh, hvor skulle han have scoret! Den kommer til at hjemsøge ham. Ellers god energi og et frisk pust. Men den der afbrænder... Av. 

Man kan godt forstå, hvorfor mange topklubber er ude efter ham. Det viste han i glimt. Kunne og burde have scoret.  

UB

Kom ind, da Daramy blev slemt skadet, hvilket sikkert ikke helt var planen. Hjulmands førstevalg gjorde, hvad han skulle. 

UB 

Den danske stjerneangriber fik lov at smage lidt på kulden i Brøndby i kampens sidste minutter. Mere blev det ikke til.