Det blev kun til få nomineringer for 'Hævnen' til de danske filmprisuddelinger Robert og Bodil. Filmen fik kun to priser i Danmark, begge til Trine Dyrholm. Så tidligt mandag morgen var det hævnens time for 'Hævnen', da den modtog verdens fornemste filmpris; en Oscar for bedste ikke engelsksprogede udenlandske film.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Ja, de (Filmakademiet og filmjournalisterne bag de danske priser, red,) kan sgu stikke vores Oscar op et mørkt og ildelugtende sted, siger Zentropas Peter Aalbæk Jensen i telefonen fra Hollywood. Han er med i Los Angeles som producent på Hævnen.

Op til de to danske prisuddelinger har blandt andre Aalbæk været ude med riven efter Det danske FIlmakademi og filmjournalisterne, der uddeler hhv. Robert- og Bodil-priser. Han kritiserer stærkt, at Hævnen, der nu har modtaget verdens mest prestigefyldte priser (Golden Globe og Oscar), stort set overses i den danske filmbranche.



- Vi har faktisk siddet og snakket lidt om det, os fra filmholdet, mens vi får et glas rødvin og lidt kaviar. Ser I det derhjemme? Har I en lille smule dårlig samvittighed? Det er jo som bekendt en dansk folkesygdom, at man ikke under andre deres succes. Jeg kan ikke komme i tanke om andre forklaringer på de manglende nomineringer. Så jo, selvfølgelig handler det om Jantelov. Derfor er dette en kæmpe triumf, først og fremmest for Susanne, siger Peter Aalbæk Jensen.

Oscarkjoler


Én ting er janteloven, noget andet det mere menneskelige aspekt, mener Aalbæk Jensen.

- Det er faktisk synd for Susanne. Hun har arbejdet benhårdt og målrettet for at nå hertil. Hun har bedre end nogen andre forstået at lave menneskelige dramaer med et kunstnerisk indhold. Hold kæft, hun har fortjent den her Oscar, siger Aalbæk.

B.T.s anmelder Jacob Wendt Jensen er formand for filmmedarbejderforeningen, der står bag Bodil-prisen. Han indrømmer, at det har 'et skær af komik over sig', når en film, der ikke regnes for god nok til den danske Bodil, får verdens største filmpris.

- Nu var Hævnen nomineret i flere kategorier til Bodil, bl.a. bedste film og bedste kvindelige skuespiller, som Trine Dyrholm vandt. Den er uden tvivl en af årets bedste fem film. Men så god er den altså heller ikke, mente de filmskribenter, der vælger Bodil-prisen. Der var et meget stort flertal for 'R' blandt de 20 Bodil jury-medlemmer, siger Jacob Wendt til bt.dk. 

- Det, at en film ikke er ikke falder i de danske anmelderes smag, er ikke ensbetydende med, at den ikke har gode chancer for en Oscar. Det ser vi jo nu. Jeg har selv siddet i det udvalg under Det danske Filminstitut, som nominerede danske film til første Oscar-runde (Hævnen og Thomas Vinterbergs Submarino, red.). Der tænker man over, hvad der evt. vil have chancer til Oscar-uddelingen. Biers måde at lave dramaer på med en lidt sentimental tone, og hvor man sidder med fornemmelsen, at hele verden er på spil. Det er noget, amerikanerne kan lide, siger Jacob Wendt Jensen.