De overvåger dig overalt, og det bliver værre og værre.

Det er politiet, kommunen, staten efterretningstjenesterne og Facebook, jeg tænker på.

»Det er vel lige meget, hvis man bare er en lovlydig borger,« lyder argumentet.

Nej, for det drejer sig om, at væggene i vores personlige rum rykker sammen, at risiko for misbrug stiger, retssikkerheden kommer under pres, og at vi taber kontrol over vores egne liv.

Vi ejer os selv og er ikke statens, kommunens, politiets eller Facebooks ejendom. Vi skal ikke finde os i at blive kontrolleret i hoved og røv. London er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå med masseovervågning.

Nogle tiltag i Danmark minder om metoder i det gamle Østtyskland. DDR-spioner ville gnide sig i hænderne med adgang til de værktøjer, som vinder frem. Vi må slå tilbage overfor autoriteterne, og stå fast på borgerrettighederne.

Der skal være solide hegn omkring samkøring af vores personfølsomme data, og som et nyt værn kan vi oprette et 'Dataetisk Råd', der holder øje om udviklingen. Vi skal passe bedre på retssikkerheden og frihedsrettighederne.

Beskæftigelsesministeren foreslog i efteråret, at kommunerne skal have lov til at kontrollere forbruget af bl.a. el i boliger, hvor der bor modtagere af kontanthjælp.

I en helt aktuel sag har 3F Fagbladet afsløret, at Billund Kommune nidkært kontrollerer en borgers konto på Netflix, køb af billetter på Ticketmaster.dk og andet privat forbrug. Det sker, uden at borgeren ved det.

Der er brug for nye klare retningslinjer, som både det offentlige og borgerne kan følge.

Skal du ud at flyve, bliver dine data gennemtrevlet. EU ønsker fælles regler, og det giver god mening, når det drejer sig om grov kriminalitet.

Men flertallet i Folketinget står bag en ny lov, som går langt videre, og som betyder ringere retssikkerhed og databeskyttelse. Vi risikerer, at rejsemønstre registreres, analyseres og gemmes af politiet i årevis sammen med oplysninger om, hvilken mad du spiste, og hvilket kreditkort du betalte med.

Ingen ved, hvor mange overvågningskameraer, der er sat op i Danmark. I 2007 blev kravet om at det skulle indberettes til Datatilsynet ophævet, men Foreningen Sikkerhedsbranchen vurderer, at der er flere end 1,5 millioner overvågningskameraer i Danmark.

Foreningen har beregnet, at der årligt bliver sat op mod 200.000 kameraer op. Bliver folk mere trygge af den grund? Nææh!

Folketinget har givet politiet syv millioner kroner til endnu mere kameraovervågning. Det er en dyr affære, for hver enkel overvågning koster ca. 30.000 kroner, og de mange penge kunne bruges bedre.

Nogle forbrydere er ganske vist dummere, end politiet tillader, men mon ikke de fleste kan finde ud af at bevæge sig væk fra kameraerne? Så flytter vi lidt rundt på folk, men ændrer ikke andet.

Nu overvåger politiet med ekstremt dyre kameraer blandt andet gågaden i Nykøbing Mors og bytorvet i Haslev. Med sådan en indsats må de to byer vel være at sammenligne med Sin City, eller hva’?

Hvis politiet skal masseovervåge borgernes bevægelser i det offentlige rum i disse to fredelige byer, står vi foran en helt uoverskuelig opgave. Danmark har hundredvis af byer i samme størrelse. Kriminaliteten falder, men overvågningen stiger.

Det hænger jo ikke sammen.