Sussi Nielsen er blevet snydt – og nu skal sagen for retten.

Det er fem år siden, Sussi Nielsen og hendes nu afdøde partner Leo Nielsen blev svindlet for 100.000 kroner, og mandag skal den 67-årige sangerinde vidne i retten.

Det skriver Se & Hør.

Til ugebladet fortæller Sussi Nielsen, at hun i et stresset øjeblik gav sine kontooplysninger og koden til sit nøglekort til en mand, der udgav sig fra at være fra SKAT.

Sussie og Leo Nielsen var et par i mere end 50 år, både romantisk og musikalsk. Nu skal Sussi vidne i en sag, hvor hun og hendes afdøde ægtemand blev svindlet for 100.000 kroner.
Sussie og Leo Nielsen var et par i mere end 50 år, både romantisk og musikalsk. Nu skal Sussi vidne i en sag, hvor hun og hendes afdøde ægtemand blev svindlet for 100.000 kroner. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Vis mere

Efter telefonopkaldet dengang i 2019 fattede Sussi Nielsen dog hurtigt mistanke og alarmerede sin ægtemand Leo Nielsen.

»Vi sad og diskuterede, om det kunne passe, og så gik vi ind og kiggede på vores konto, og så var der hævet 100.000 kroner. Vi ringede til sparekassen, og jeg tænkte for helvede mand,« indrømmer Sussi Nielsen til Se & Hør.

Hun måtte dog bide skammen i sig, og parret endte med at få størstedelen af beløbet tilbage.

Nu skal svindleren så også for retten og have bestemt en dom, når sagen mandag skal for Københavns Byret.