»My friend, jeg ville aldrig sætte dig i en vanskelig situation. Jeg skal sørge for at papirerne bliver sendt til parlamentet.«
Ordene kom fra Tyrkiets præsident Erdogan, efter Natos generalsekretær Jens Stoltenberg måtte række ud til sin tyrkiske kollega for at få et endeligt »ja« fra Tyrkiet til, at Sverige kunne blive medlem af Nato.
Det fortæller norske Jens Stoltenberg i et større interview med VG.
Han fortæller, at samtalen fandt sted efter tre ugers ventetid på et dokument, der skulle sendes til det tyrkiske parlament for den endelige godkendelse fra Tyrkiet.
Lange forhandlinger
Ifølge Natos generalsekretær måtte han i lang tid grave dybt i den diplomatiske værktøjskasse for at få overtalt Tyrkiets præsident Erdogan til at acceptere Sverige som Nato-medlem.
Og her løsnede en privat miniferie op for både forholdet og forhandlingerne, der havde stået på siden 2022.
For de traditionelle diplomatiske samtaler og forhandlinger i Natos hovedkontor i Bruxelles var ikke vejen frem for at få Recep Tayyip Erdogan til i sidste ende gå med til at få svenskerne med i Nato.
De langstrakte forhandlinger startede tilbage i 2022, hvor Sverige og Finland meddelte, at de gerne ville søge om Nato-medlemskab efter Ruslands invasion af Ukraine.
Finnerne blev indlemmet i Nato i 2023, mens svenskerne først kunne hejse flaget foran Natos bygning sammen med alle de 31 andre lande for 14 dage siden.
Nu fortæller Jens Stoltenberg, at forhandlingerne trak ud i slutningen af 2023, efter Tyrkiet havde godkendt Sverige på Nato-topmødet i Vilnius i oktober 2023.
Tyrkiets parlament skulle først godkende planen, men Erdogan trak det ud og ville ikke sende en anbefaling til parlamentet, der skulle til for at få det stemt igennem.
»Jeg fortalte præsident Erdogan, at det satte mig i en vanskelig position, at han ikke havde sendt anbefalingen om at godkende Sveriges medlemskab til parlamentet endnu.«
»Det var tre uger efter, at parlamentet var mødt ind efter sommerferien. Og for hver dag der gik, blev tilliden til vores udmelding i Vilnius svækket,« siger Stoltenberg til VG.
Herefter beroligede Erdogan generalsekretæren med, at han ikke ville stille ham i en vanskelig situation. Dagen efter blev dokumenterne sendt til Tyrkiets parlament, der senere godkendte Sverige.
Miniferie til Istanbul
Inden aftalen kom i hus måtte, Stoltenberg selv aktion, da han fik en invitation til at besøge familien Erdogan.
»Jeg takkede ja med det samme,« siger Stoltenberg, der tog sin kone Ingrid Schulerud med på miniferien til Istanbul.
»Det kunne blive en vigtig tur, både fordi det er vigtigt at have et godt personligt forhold til Tyrkiet og til præsident Erdogan. Men også fordi det var en enestående anledning til at få Sverige med,« lyder det.
Turen til Istanbul fandt sted 3. november 2022, hvor en Nato-delegation også deltog.
I tre dage var Stoltenberg ægteparret i Tyrkiet, hvor de levede sammen med Erdogan og hans kone. De spiste alle måltider sammen og var på en længere sejltur på Bosporus-strædet.
VG skriver videre, at Stoltenberg giver sin stabschef Stian Jenssen en stor del af æren for, at aftalen til sidst lykkedes.
For han lykkedes med at få Finland, Sverige og Tyrkiet til at møde på et topmøde i Madrid 2022 for at få parterne til at nærme sig hinanden, efter at Tyrkiet først havde afvist optagelsen.
Senere gik forhandlingerne i hårdknude, da Rasmus Paludan i januar 2023 begyndte at brænde koraner af i Stockholm tæt på den tyrkiske ambassade, hvilket medførte stærk fordømmelse fra Tyrkiet.
Men med optagelsen af Finland tog Stoltenberg forhandlingerne og Sveriges medlemskab op igen.
Her måtte generalsekretæren blandt andet rejse til Tyrkiet to gange for at forhandle og sideløbende få amerikanerne til at godkende tyrkiske køb af F-16 kampfly, inden aftalen kom på plads.
Nato rummer nu 32 medlemslande med Sverige og Finland.
