Hvad gør man, når ens far er astronaut og sidder langt oppe i himmelrummet, hvor man ikke kan give ham et kram? Bilfabrikant gav en ung pige muligheden for at sende sin astronaut-far en kærlig besked.

Stephanie er 13 år gammel og bor i Houston, Texas med sin mor. Hendes far arbejder i lange perioder ad gangen på den internationale rumstation, der hænger i atmosfæren cirka 386 kilometer over Jordens overflade. Langt, langt væk fra sin familie.

Afstanden kan godt tære på familien, men med Hyundais hjælp fik Stephanie mulighed for at sende en besked så stor, at hendes far kunne se det fra rummet.

Den 13-årige texaner lavede derfor en kort besked, som stuntkørere i 11 af Hyundais nye model 'Genesis' kørte ned i den udtørrede sø Delamar Dry Lake. I en sælsom koreograferet 'dans', som du kan se i videoen ovenfor, kørte bilerne spor ned i søen, der matchede hendes håndskrift.

Resultatet er sidenhen blevet anerkendt af Guinness Rekordbog som det største dækaftryks-billede nogensinde.