TV2s Rasmus Tantholdt (f. 1973) er i disse dage på det danske krigsskib Absalon, der jager pirater ved Somalias kyst. I teenageårene var det dog pigerne, der jagtede ham, især da han som 18-årig fik hestehale, men også da han med bar mave og langt hår var forsager i et heavyrock orkester. Han sprang gymnasiet over og var i stedet Ung i arbejde.

Mormors fødselsdag: 14 år
- Den trøje havde jeg altid på og desuden mine lidt konede gulerodsbukser. De hvide strømper i mine hyttesko, det var heller ikke godt. Jeg lignede jo en tøs, det må jeg erkende. Jeg brugte i hvert fald en halv time hver morgen på at få mit hår til at sidde netop sådan. Det foregik med noget meget billigt lyserødt gele, og hvis jeg kom til at banke hovedet ind i nogen, så slog de sig på mit hår, så stift var det.