Den tyske supermodel donerede sin kjole til et velgørende formål og strippede på live tv



Da den gravide Heidi Klum tirsdag aften besøgte Ellen deGeneres talkshow, tog hun en hurtig beslutning. Hun donerede den kjole, hun havde på, til dyreværnsorganisationen The Humane Society.

- Nu? spurgte Ellen.

- Når som helst. Vil du have den nu? Hvorfor ikke, svarede Heidi og begynddte at trække skulderstropperne ned.

Ellen greb fat i en lille dug og holdt den op foran supermodellen.

Værtinden blev dog straks klar over, at det lille stykke stof ikke ville skjule meget af skønhedens nøgne krop.

- Vent lidt. Vi må få nogen ind her. Vent lidt!, sagde Ellen og lidt efter kom hendes folk ilende ind på scenen med et skærmbræt, hvilket afslørede, at den lille strip-seance nok var aftalt på forhånd.

Bag skærmen lavede Heidi Klum en sexy striptease, som kun den heldige scenearbejder, der hjalp hende bag skærmen, dog fik fuld fornøjelse af.

Da Klum igen viste sig for publikum, havde hun en hvid morgenkåbe på.

Den 35-årige model venter sit fjerde barn med manden Seal, og det er ikke første gang, hun smider tøjet på direkte tv.