Han vil så gerne flytte tættere på børnens skole, men den kendte tv-vært har svært ved at få solgt huset i Gentofte.

- Ja, mit hus er stadig til salg, vil du købe det?

Sådan lyder det fra Danmarks tv-darling Ole Stephensen. Han satte sit hus til salg i juni, men det er ikke tæt på at blive solgt endnu.

- Jeg havde ellers fundet et hus, jeg gerne ville have. Men jeg er ikke typen, der gider at have to huslejer, så jeg prøvede at se om ikke jeg kunne sælge først. Og så var det andet hus pludselig solgt.

Det er for sine to døtre Amalie og Maries skyld, at Ole Stephensen har sat huset til salg.

- Vi vil meget gerne flytte tættere på pigernes skole i Vangede. Alle deres kammerater bor også i Vangede, så det er for deres skyld. Og så er huset også lidt for stort til os, vi kunne sagtens bo i noget mindre.

Prisen for huset er 8.975.000. Men så får du også 250 m2 fordelt på tre etager og syv værelser.