Jonatan Spang tog turen fra utilpasset dreng til topchef i dansk teater.

Håret var fedtet, og talestrømmen fornærmende. Det var skørt, vildt og fantastisk - og det tændte drømme i dengang ni-årige Jonatan, når han sad foran morens tv-apparat i hjemmet i Gladsaxe.

I dag er Jonatan Spang power boy i dansk underholdning. Han kan takke Peter Larsens Tjener Frandsen for det første prik i den rigtige retning. - Det var Tjener Frandsen i Hans Otto Bisgaards program 'Under uret', der satte mig i gang. Jeg var helt vild med ham. Min første rolle var faktisk som Tjener Frandsen til en juleafslutning i skolen, siger Jonatan Spang.

- Der var en fascination af vildskaben og friheden i Peter Larsens komik. Da jeg nogle år senere oplevede en succesfølelse i amatørteater, fornemmede jeg, at det skulle være min bane.

Alle vil lege
I dag har stand-up-komikeren, skuespilleren og teaterdirektøren Jonatan Spang premiere i rollen som Lars von Trier i filmen 'De unge år'. Han er udråbt som en fornyer af dansk teater. Én af dem, alle vil lege med. Jonatan er Spangsmart. Sådan var det ikke i barndommen. Eller rettere: Den utilpassede Jonathan gad ikke altid lege med de andre drenge, der holdt til i Gladsaxe Idrætspark.

- Alle ville være fodboldspillere. Det ville jeg ikke. Skuespillet gav mig en fornemmelse af at have fundet den rette hylde. Da jeg kom ind på teaterskolen, tænkte jeg, hvor fa’en har de været hele mit liv?, siger Spang.

Vandt DM
Samme år havde han vundet DM i stand-up comedy. Comedy-scenens fandenivolskhed, enkelhed og direkte publikumskontakt tiltalte den unge skuespillerspire, som seks år senere modtog den største anerkendelse i teaterverdenen, Reumertprisen.

- På teaterskolen handlede det om at pille i din personlighed. Det er fint nok, men det med at arbejde med en rolle i fem måneder, for så at optræde med den for de andre elever - og familien, hvis bølgerne gik højt. Det var ikke mig. Jeg ville meget hellere ud på stand-up-scenerne og prøve mig af. Det var de meget imod på skolen. Da jeg første gang skulle lave stand-up på TV 2 Zulu, var jeg lidt bange for, at det ville ødelægge noget i teaterverdenen. Det viste sig bare, at der ikke er nogen teaterschefer, der ser TV 2 Zulu, siger Spang med et grin.

Stort postyr
Det vakte stort mediepostyr, da Per Pallesen ikke fik fornyet sin direktørkontrakt på Nørrebro Teater. Den daværende formand for Københavns Teater kom til at sige noget fordomsfuldt om abonniner med blåt hår. I stedet for Pallesen blev Jonatan Spang og hans meddirektør, Kitte Wagner, hyret til at få et ungt publikum ind på Liva Weel og Osvald Helmuths gamle scene. En hel del i det danske teatermiljø holder endog meget godt øje med de to opkomlinge. Når man taler med Spang, kan man godt mærke, at der er noget på spil. Lige så direkte og skarp, han er som komiker, lige så forsigtig er han i interview-situationen.

- Det er gået enormt stærkt siden 1999. Lige nu sidder jeg med mit professionelle livs største udfordring. Vi skal have et bredere publikum ind. Vi skal skabe moderne, underholdende teater. Skræmmende? Jo. Der er dage, hvor jeg tænker, hvad fa’en er det, jeg har rodet mig ud i? Men så står jeg op og drikker en kop kaffe. Og så kører det jo, siger Jonatan Spang.

I 'De unge år' spiller Spang rollen som Lars von Trier som filmskoleelev. Det er en film om en mand, der mødte en masse modstand, og som derfor skabte sin position i trods mod alt og alle. Det er nærmest omvendt med Jonatan Spang. Lige nu vil alle have en bid af den unge teaterchef, stand-up-komiker og skuespiller.

Hjem efter anden øl
- I mit daglige liv føler jeg mig ikke specielt ombejlet. Det handler om mit job. Jeg tror, mange har et noget urealistisk billede af, hvordan sådan én som jeg lever mit liv. Forleden var jeg ude med holdet fra 'De unge år'. Så står man dér og får to fadøl og tænker, at den tredje også ville smage godt. Men man har et møde dagen efter 9.30. Og ja, så går man hjem i seng. Det er egentlig lidt synd, siger Jonatan Spang.