Det var angiveligt ikke alkohol men ifølge politiet lidt for stærk medicin, der susede rundt i blodet på skuespillerinden Heather Locklear, da hun natten til søndag blev holdt tilbage på motorvejen ved Santa Barbara, Los Angeles.

I modsætning til eks-manden Ritchie Sambora (Bon Jovi guitarist), der blev anholdt for spritkørsel i januar, havde Heather Locklear i det mindste ikke deres fælles datter med i bilen, da politiet stoppede hende. Men ordensmagten mente alligevel, at Locklear, der angiveligt lider at en stærk depression, ikke var egnet til at køre videre.

Bilen blev derfor slæbt væk. Og Heather Locklear blev sat i spjældet. Søndag er skuespillerinden, der slog igennem som Sammy Jo i tv-serien "Dollars", løsladt imod kaution.