Forbedringen af forholdet mellem Serbien og Albanien er i fare, efter at en fodboldlandskamp mellem de to lande måtte afbrydes pga. masseslagsmål og lynchstemning.
BARCELONA: Fodbold ligner ofte – i hvert tilfælde nogle steder i verden – en videreførelse af krig med andre midler. Og sjældent er denne lettere omskrivning af general Carl von Clausewitz’ berømte sentens blevet sat så spektakulært i scene som under tirsdagens landskamp mellem Serbien og Albanien, der spiller i Danmarks kvalifikationsgruppe forud for EM i 2016.
Kort før afslutningen på en mål- og begivenhedsløs første halvleg dalede en fane ned fra himlen over Partizan Stadion i Beograd. Banneret viste et storalbansk landkort omfattende dele af det nuværende Serbien, og det blev trukket af en drone i en aktion, der kombinerede nedarvede nationalistiske budskaber med højmoderne krigsteknologi. Da en serbisk forsvarer hev fat i det, blev han angrebet af modspillerne, hvorefter kampen måtte afbrydes – først midlertidigt og til sidst definitivt – pga. masseslagsmål og lynchstemning mod det gæstende hold.
Det var ventet, at der kunne opstå problemer under det albanske landsholds første besøg i Beograd siden 1967. Dengang var Serbien endnu en del af Jugoslavien, og det onde blod, der opstod i forbindelse med opløsningen af landet i 1990erne, i særdeleshed Kosovo-krigen, gjorde på forhånd kampen betændt. Men massivt politiopbud forhindrede altså ikke en ballade, der kan få politiske konsekvenser.
»Politisk provokation«
I første omgang vil det vise sig, om den albanske premierminister, Edi Rama, møder op ved næstes uge planlagte topmøde med sin serbiske kollega. Besøget i Beograd er det første albanske på så højt niveau i en menneskealder, efter at de to lande sidste år på papiret normaliserede forholdet til hinanden. Et tøbrud, der er kommet i stand efter langvarig og tålmodig EU-mægling.
De serbiske myndigheder beskyldte efter kampen premierministerens bror, Olsi, for personligt at have styret dronen fra en loge på stadion. Anklager, der sammen med en kortvarig tilbageholdelse af ham er faldet i alt andet end god jord i Tirana. I hvert fald hyldede Edi Rama i et tweet de albanske landsholdsspillere for den »stolthed og glæde«, de udløste i forbindelse med bataljen, og et par tusinde tilhængere var onsdag mødt op i lufthavnen for at give dem en heltemodtagelse.
I Beograd var tonen lige så uforsonlig. Serbiens efter lokale omstændigheder særdeles moderate udenrigsminister, Ivica Dacic, betegnede over for avisen Blic begivenhederne som en »politisk provokation«.
»Hvis nogen havde fundet på at vifte med et storserbisk flag i Tirana eller Pristina (Kosovos hovedstad. red.), ville sagen allerede have været under behandling i FNs Sikkerhedsråd,« sagde han sarkastisk.
Jubel i Pristina
I Pristina fulgte tusindvis af kosovoalbanere tirsdagens kamp på en storskærm stillet op midt i byen, og her udløste afbrydelsen af den jubel og taktfaste råb om »Sejr« og til fordel for et Storalbanien.
For blot 15 år siden mistede omkring 10.000 af deres landsmænd livet i forbindelse med Beograd-tro militsers etniske udrensninger i den på det tidspunkt serbiske provins – et folkemord, der kun blev stoppet af et NATO-bombardement. Det er åbenbart stadigvæk for kort tid siden til, at modstanderne fra dengang – selv pr. stedfortræder – kan mødes i venskabelig kappestrid på grønsværen uden problemer.
Derfor lyder det i bedste fald også en smule naivt, når formanden for FIFA, schweiziske Sepp Blatter, fordømmer begivenhederne i Beograd og formaner om, at »fodbold aldrig bør bruges til at viderebringe politiske budskaber«.
Det vil givetvis ske igen – på Balkan såvel som i andre af verdens mere eller mindre hede brændpunkter – uanset de strenge straffe, som det europæiske fodboldforbund, UEFA, efter al sandsynlighed vil idømme sine serbiske og albanske medlemsorganisationer.
