Politiet i den indiske storby Kolkata har anholdt seks ansatte i forbindelse med en storbrand, der har kostet 89 mennesker livet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ifølge Associated Press flygtede personalet på det syv-etager store hospital, da det brød i brand.

Dermed efterlod de patienterne til den visse død i den brændende bygning. Efterfølgende blev seks medarbejdere arresteret sigtet for uagtsomt manddrab.

- Det var gruopvækkende, at hospitalets myndigheder ikke gjorde nogen indsats for at redde de fangede patienter. Hospitalspersonalet stak af, da branden brød ud, siger Subrata Mukherjee, ansvarlig for det offentlige sygehusvæsen i regionen, til AP. 

En af de overlevende fra bygningen, der havde besøgt sin syge mor, fortæller desuden, at hun forgæves ringede efter hjælp på hospitalsgangen.

- Jeg blev ved med at ringe efter en sygeplejerske, men ingen kom, siger hun.

Flere overlevende beretter endvidere, at hospitalets røgdetektorer ikke satte i gang.Efter katastrofen vil Mamata Banerjee, ledende minister i delstaten Vestbengalen, have hospitalets licens trukket tilbage.

Da redningsmandskabet endelig nåede frem til hospitalet, der er svært fremkommeligt på grund af de små indiske gader, måtte brandmændene igen med en hæsblæsende redningsaktion, hvor patienterne måtte fires ud af vinduerne.

På den måde lykkedes det at redde nogle af de 160 patienter, der var på hospitalet da det stak i flammer.