De kendte og de kongelige overværede i dag den storslåede vielse i Fyrstepaladset i Monaco. Sydafrikanske Charlene Wittstock fik sin fyrst Albert af Monaco.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Charlene blev fuldt op ad den røde løber af sin far, der gav hende bort til fyrst Albert.  

Brylluppet og den efterfølgende fest er et tilløbsstykke af dimensioner for både de rige, kongelige og kendte fra hele verdenen.

Danmark er rigt repræsenteret ved brylluppet, hvor både kronprinseparret samt prins Joachim og prinsesse Marie er gæster.

MONACO ROYAL WEDDING
 

Bryllup 1
Læs også:


Mary og Frederik ankom klokken 16.44, hvilket var ti minutter efter både det norske og det svenske kongepar. Mary er i en dyb turkis-kjole, som fremhævede hendes figur og skabte stor begekjstring hos de tyske komentatorer.

Men også designeren Isabell Kristensen, der er nær ven af brudeparret, er med til brylluppet, hvor hun har fået tildelt rollen som en af to særligt udvalgte brudepiger.

Brylluppet gik i gang klokken 17. Charlene ankom til fyrstepaladset, hvor brylluppet fandt sted, klokken 16.57. Da hun gik op ad gulvet i sin enkle og utroligt velsiddende Armani-kjole, fik brudgommen, fyrst Albert, tårer i øjnene. 

Kjolen, der er designet af Armani specielt til lejligheden, er en kortærmet model. Kjolen er pyntet med 30.000 perler, hvor af 18.000 er Swarovski Sten. Charlene bar et langt slør til den.Bruden bar desuden øreringe fra Cartier.

Prins Albert er også i hvidt. Han virkede tydeligt rørt, da han så sin flotte brud blive ført op ad kirkegulvet.

Ærkebiskoppen satte vielsesceremonien i gang med ordene:

- På denne skønne dag, står I foran hinanden, og indgår en ægtepagt. Vi hilser alle gæster fra Sydafrika. Håb om et forening og en forbrødring for alle folk i verden. Vi byder jer Gud at ære.

Kendte skal feste
Begge prinsens søstre, prinsesserne Stéphanie og Caroline var tilstede ved brylluppet. Brudgommens niecer, døtre af prinsesserne Stéphanie og Caroline, har begge læst en bibelsk tekst op, hvorefter ærkebiskoppen igen overtog ordet.

De svenske kongelige er også dukket op i stort antal. Både kong Carl Gustav, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og hendes mand Daniel samt prins Carl-Philip og prinsesse Madeleine er til stede under vielsen.

Og også den tidligere James Bond - Roger More - hører til vennekredsen. Han ankom klokken 16.12. Ni minutter senere ankom den tidligere supermodel Naomi Campell.

Frankrig er repræseneteret ved blandt andet den franske president, Nicolas Sarkozy.

Foruden Isabell Kristensen er der otte andre brudepiger. Syv små piger fulgte bruden ind. Derudover har bruden en brudepige ved navn Donatelle Knecht de Massy.

Brudeparret tog samme rute som Grace Kelly
Vielsen sluttede klokken 18.37, hvor det nygifte fyrstepar forlod kirken. Derefter gik de gennem pladsen foran paladset, hvor gæster smed rosenblade på brudeparret.

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene kørte derefter til Saint Devoto Kirke, hvor bruden skulle smide sin buket - en tradition i Monaco. Ruten, som brudeparret kørte, var den samme, som Fyrst Alberts forældre, fyrst Rainier III og Grace Kelly, kørte ved deres bryllup i 1956.

Efter vielsen er alle gæster inviteret til en bryllupsfest, som foregår i operaen i Monte Carlo i Monaco.