Fra islandsk side kæmpes der til det sidste på at undgå en folkeafstemning ved at opnå en bedre aftale med Storbritannien og Holland i den såkaldte Icesave-sag.

Island har afgivet et sidste bud på kompensation til Storbritannien og Holland i striden om cirka 30 milliarder danske kroner i den såkaldte Icesave-aftale. Buddet kommer forud for lørdagens folkeafstemning, som ventes at blive et rungende nej til den nuværende aftale.

Den islandske udenrigsminister, Össur Skarphedinsson, har i et interview med Financial Times Deutschland sagt, at Island venter på svar fra de britiske og hollandske regeringer til det islandske tilbud, som han håber at kunne præsentere som et bedre alternativ og dermed undgå folkeafstemning.

- Vi fortsætter med at forhandle og på grund af tidsfristen, er vi under et større pres end nogen sinde tidligere. Der er dog gode udsigter til at nå en aftale, siger Skarphedinsson i onsdagsudgaven af avisen.

Hvis folkeafstemningen gennemføres, er et "nej" helt sikkert, og det vil medføre, at forhandlingerne vil blive trukket yderligere ud, citerer avisen ham for at sige. Færre end hver femte islænding støtter den nuværende Icesave-aftale.

De fleste islændinge betragter vilkårene for tilbagebetalingen af regningen som urimelige, og mange ønsker at stemme imod aftalen for at få afløb for deres vrede og frustration over, at Island bliver "tyranniseret" af de to store lande.

En afvisning af Icesave-lovforslaget vil sandsynligvis føre til en nedfrysning af den udenlandske lånebistand, der er nødvendig for at genrejse Islands økonomi. Det ville også kunne kaste en sort sky over Islands muligheder for at blive medlem af EU.

Össur Skarphedinsson siger, at Storbritannien og Holland kan forsøge at hindre Islands medlemskab af EU, men han havde ingen grund til at tro, at de rent faktisk ville gøre det.

/ritzau/Reuters