Alle have glædet sig. Selv Keld Heick var kommet i Parken for at drikke en kold fadøl og se FC København kickstarte holdets comeback mod toppen af dansk fodbold.
Ikke bare de mest passionerede og trofaste fans havde taget plads, flere end forventet havde faktisk droppet grillpølserne i sommerhuset eller haven. Og så blev det bare en ubeskriveligt flad fornemmelse for FCK. Mens kameraerne blev slukket og lyset pakket ned, kunne man mærke det overalt.
Selv FC Københavns ny målmand, finske Jesse Joronen, så noget mærkelig ud i ansigtet, da han mødte sine tidligere holdkammerater til en kort snak efter kampen. »Well played,« fik han fremstammet, da han stødte ind i Horsens-helten Matej Delač.
Der kom heller ikke mange FCK-spillere ud. Det var ikke lige sådan en aften, hvor mange blev hængende og småsludrede. Fair nok. Interessen var også omkring Viktor Fischer, der bar nederlaget på sig uden at tude. I sin beklædning lignede han da heller ikke en slagen mand, ja mest af alt lignede en frisk gut, der skulle videre til hygge med vennerne med fire halskæder slynget om sig og et par solbriller i lommen.
Fischer var skuffet, Selvfølgelig. Man kunne også mærke, at der stod et menneske foran den skrevne presse og var opmærksom på sine ord.
Ja, det skulle stå klart for alle, at det selvfølgelig ikke var godkendt at tabe til AC Horsens, men Fischer ville heller ikke råbe for meget op.
Derfor ledte han efter sin formuleringer, lå de nu rigtigt? Eller skulle den lige omformuleres? Og hvem udtalte han sig egentligt til? Skulle han passe særligt på? Det landede fornuftigt. Så er spørgsmålet, om det også gør det, hvis FCK igen fumler.
